Menu

Vil du hjælpe klubben og medlemmerne?

Aalborg Chang er en forening, der forudsætter en kæmpe portion frivillighed i blandt klubbens medlemmer, forældre m.m.

Vi ønsker at skabe et fælles åndehul, hvor det sociale, sport og leg er i højsædet. For at udvikle foreningen ønsker klubben alt den hjælp der kan findes, og ønsker du/I at bidrage generelt eller til et specifik arrangement, så kontakt endelig klubben på aktivitetsudvalg@aalborgchang.dk.

Flere aktiviteter foregår i samarbejde med Chang Venner, som gør et kæmpe arbejde for at skaffe midler til udviklingen af den klub vi alle værdsætter højt. 

Der er en lang række aktiviteter, som vi har brug for hjælp til, og på nuværende tidspunkt er det specielt de følgende arrangementer, som vi ønsker frivillige til.

 

Frivillige arrangementer / aktiviteter

STATUS  Hvornår  Aktivitet Opgave
MANGLER 25.maj 2019 Karneval i Aalborg

Vi har ansvaret for en række barer i forbindelse med karnevallet, hvor en sjov dag resulterer i midler til klubkassen.

Barvagterne er inddelt i to typer: 1) Fra 10-17 og 2) Fra 17-01.

Bemærk at alderskravet er 18 år pga. opgavens type. 

FULDT BESAT 01.juni 2019 Maroon 5

Et kæmpe navn besøger Aalborg og giver koncert for de mange fans. 16.000 billetter blev revet væk. Aalborg Chang skal hjælpe med at svinge fadøl over disken til de mange koncertdeltagere, mens musikken brager afsted. Der er brug for hjælp fra kl. 17 til 01 i forbindelse med Maroon arrangementet. 

Bemærk at alderskravet er 18 år pga. opgavens type. 

MANGLER  10.juni 2019 Zebracup 2019  Opdateres. Kontakt fodboldudvalget.

Alle kan tilmelde sig aktiviteterne. Så du/I er velkommen til at melde jer med en holdkammerat, kone, kollega eller anden festlig personlighed. Det er ikke et krav at være medlem af Chang. men forudsætter et ønske om at hjælpe Chang gennem nogle hyggelige timer i sjovt og festligt selskab.

Alle aktiviteter har selvfølgelig til formål at skaffe midler til klubkassen, som efterfølgende kan falde tilbage og gøre gavn for klubbens mange medlemmer i form af tilskud til ture, arrangementer, udstyr, gæstetrænere osv.