Menu

Børne- og ungdomskonsulent

Aalborg Chang har en ambition om at gøre klubben til et endnu bedre sted at være fodboldspiller. Derfor har vi prioriteret ansættelsen af en Børne- og Ungdomskonsulent, som skal indgå i et velfungerende samspil mellem klubben og dens spillere og trænere.
Børne- og Ungdomskonsulenten får i samarbejde med fodboldudvalget ansvaret for
  • at opstille målsætninger for børne- og ungdomsfodbolden og omsætte klubbens sort/hvide tråd i praksis
  • at klubbens holdninger omkring træningsmetoder, spiller- og forældreopførsel bliver efterlevet
  • at fastholde børne- og ungdomsspillere til fodboldspillet - alternativt som trænere/ledere/dommere i klubben
For vores frivillige trænere er Børne- og Ungdomskonsulenten anvendelig til:
  • Sparring med trænerne - til såvel træning som kamp
  • Opstart og aktivering af yngste ungdomsårgange U5/U6/U7 på drenge- og pigesiden
  • Deltage i forældremøder ift. efterlevelse af klubbens holdninger om frivillig rekruttering
  • Arrangere trænings- og inspirationsdage for børne- og ungdomstrænere