Menu

Den Sort/Hvide tråd

Aalborg Changs Sort/Hvide tråd

Overordnet målsætning.

Alle der ønsker at spille fodbold i Chang skal have mulighed for det uanset niveau.
Vi ønsker at være klubben i centrum ikke blot geografisk, men også som et levende og givende værested, hvor fodboldspillet skal trives blandt børn og unge.

Det handler om:

At fastholde og udbygge den nuværende udvikling hos spillerne i børneafdelingen (U5/6 til U12), de yngste årgange, Gennem legen og den indbyrdes inspiration skal der skabes interesse for at spille fodbold, lyst til at dygtiggøre sig og udfordre sig selv som fodboldspiller i samvær med andre, der har samme ønsker. At sætte en yderligere målrettet og kompetent udvikling i gang i ungdomsafdelingen (U13 til U17).

En træner pr. 10 spillere.

Klubben ønsker, at der altid er én bold til rådighed pr. spiller samt hver gruppe har et fast træningsområde med de nødvendige faciliteter.

Ansvarsbevidste trænere.

Ansættelse af trænere med den rette pædagogiske indgangsvinkel til netop den børne/ungdomsgruppe de skal have ansvaret for at træne skal til stadighed være det bærende element.

Faglige dygtighed.

Som træner bliver det mere afgørende jo længere op i ungdomsrækkerne man er ansat. I ungdomsafdelingen er trænerkurser en nødvendighed for at holde sig i levende kontakt med spillet og drengenes fodboldudvikling.

En ansvarsbevidst, engageret og faglig dygtig indsats fra trænerside belønnes også derefter fra klubbens side.

Som ungdomsspiller i Aalborg Chang får man gennem ungdomstiden hvert år mulighed for at deltage i træningslejre, og stævner i ind- og udland.

Den fodboldmæssige attitude.

I Chang spiller vi for at vinde fodboldkampe, men ikke for en hver pris. Det handler i høj grad om den enkelte spillers fodboldudvikling.

Teknisk betonet fodbold, hvor hele holdet er involveret i kampene og trækker samme vej er en dyd. 
Træningen er lagt an på teknisk træning på et niveau, så hver enkelt udfordres og motiveres til at blive endnu bedre.

Den fysiske træningstilstand skal være i orden, så spillerne kan styre kampene så vidt mulig. Den fysiske træning skal fortrinsvis gennemføres i spilsituationer.

Resultatmæssig målsætning:

Chang ønsker at have 2-3 hold i hver afdeling fra U5/6 – U-17: 
Det bedste hold fra U-13 – U-17 skal spille i minimum mesterrække. 
Det næstbedste hold i hver afdeling skal spille på niveau lige under førsteholdet. 
Øvrige hold spiller på det niveau, de befinder sig bedst på. 
Vi ønsker at være områdets klub nr. 2 både for de bedste og de næstbedste.

Spillerpleje:

Spillerne skal have så gode oplevelser med fodboldspillet, at de virkelig kommer til at føle for spillet og tage medansvar for deres egen fodboldudvikling.

Hver spiller skal have mulighed for at udvikle sig lige så meget han har lyst til og hans fodboldmæssige evner rækker.

Hver enkelt spiller i alle afdelinger skal hver gang han møder til træning føle, at han får opmærksomhed.

Udover den daglige snak om fodboldudvikling og hvad der ellers kan betyde noget for spilleren skal trænerne to gange årligt tage en længere og mere uddybende samtale med hver enkelt spiller.

I disse samtaler skal træneren præcisere fodboldfagligt, hvordan spilleren udvikler sig og give vejledninger om fortsat fremgang. Sætte nye mål.

Træneren skal påtage sig rollen som fodboldrådgiver for den enkelte spiller.

Talenttræning:

For at skærpe de bedste spillere i årgangene U-10, U-11 og U12 samt U-13, U14 og U15 vil der blive etableret træning for disse på tværs af årgangene hver uge. 
Talenttræningstruppen er af en variabel størrelse bestående af 3 – 4 spillere, der gennem struktureret individuel træning får mulighed for at hæve deres niveau yderligere til gavn for sig selv og deres hold. 
Spillerprofilen skal være en dreng der har et højt fodboldteknisk/taktisk niveau, som brænder for fodbold og som mentalt er klar til at ville arbejde ekstra med sig selv.

Cheftrænerne i de 6 afdelinger indstiller emner.