Ledige stillinger
Aalborg Chang søger Cafeteriapersonale
Vi har, på mange måder, en god og velfungerende klub, men hvad angår bemanding af cafeteriaet i klubhuset, er der fortsat problemer. Nogle få trofaste støtter trækker det tunge læs, og det kan ikke blive ved på den måde. I øjeblikket møder vores medlemmer og gæster af og til en lukket dør, hvilket er et meget dårligt signal at sende. Målet er, at cafeteriaet altid skal holde åbent, når der er aktivitet på anlæget. Her kommer du ind i billedet!
Dine kvalifikationer:
Glad, venlig, udadvendt og serviceminded
God til at tale med mennesker i alle aldre
Frisk på at ”jonglere” i et køkken
Ikke være bange for en smule travlhed
Gøre en god social indsats i din klub
Du kan bidrage til, at fremme det sociale liv i Chang, og så er det faktisk meget hyggeligt, at møde børn, unge og ældre til en snak henover disken.
Vagterne ligger typisk på hverdage fra kl. 17-21. Weekendvagter varierer efter antal kampe på anlæget. Søndage er der kun sjældent aktiviteter.
Alle der melder sig, vil få en grundig oplæring af en erfaren medhjælper, og jo flere vi er, jo færre vagter bliver der tale om at dække ind.
Er du interesseret, så kontakt omgående:
Bjarne Porsborg (26 11 38 39)
Gitte Nielsen (30 61 42 19)
Med venlig hilsen Bestyrelsen i Aalborg Chang
|