|
U6 + U7 – årgang 2004 og 2005
Fodbold for drenge og pigerMålsætningDet skal være sjovt! Fodbold i Chang er (bold)leg på børnenes præmisser, men med en voksen styring og en overordnet struktur. Der er ingen fokus på at være bedst - og der er også plads til dem, som lige skal finde et firkløver en gang imellem. Det vigtigste er, at børnene kommer i bevægelse og bruger kroppen. TræningTræningen foregår onsdag fra 17-18 og som regel efter et fast mønster. Opvarmningen er huleleg - en slags fangeleg. Derefter vil spillerne som regel blive delt i grupper på 7-10 som vil besøge 3-4 stationer med forskellige boldspil/øvelser. Ved hver station er man typisk 8 minutter. TrænereAlle trænere er forældre, som ulønnet gerne vil være med til at give ungerne en god oplevelse.
Såfremt du har lyst til at medvirke til træningen, kan du kontakte koordinatoren. Deltagelsen kan være at hjælpe til selve træningen eller at medvirke til planlægningen. Hvis du ikke har mulighed for at komme hver gang vil du indgå i en turnusordning. Der kræves ingen særlige fodboldforudsætninger, blot lysten til at lege med ungerne. Forventninger til forældreDet forventes, at forældre er til stede under træningen til at trøste, når uheldet er ude. Derudover må forældrene også meget gerne hjælpe med de praktiske opgaver, bl.a. oprydning (indsamling af bolde og mål osv.). Derudover kan man også hjælpe til under selve træningen med diverse øvelser/stationer. For dem, hvor mere praktiske gøremål foretrækkes, er der forskellige arrangementer, hvor man kan få lejlighed til at bidrage, bl.a. Zebra Cup som Chang afholder hvert år i maj måned. Turnering og stævnerI løbet af sæsonen vil der være mulighed for at prøve at spille kampe mod andre klubber. Dette kan være i turneringen (som er ministævner, hvor man som regel spiller 3 kampe af 8 minutter) eller deciderede stævner (som Changs egen Zebra Cup), hvor man typisk spiller 5-6 kampe. Til de fleste stævner uddeles der medaljer til alle deltagere – en stor oplevelse. Prøvetræning og indmeldelseSkal I først til at finde ud af, om fodbold har interesse så møde op og prøv! Hovedreglen er, at man kan komme til træning 3-4 gange førend man meldes ind i klubben. Prisen i 2008 er 375 pr. halvår. Spørgsmål – så kontakt en af trænerne eller koordinatoren JBU's side om Handlinger og Holdninger i børnefodbolden |