Menu

Masser af bold og bevægelse for de mindste

image
29. maj 2020 kl. 08:27

Bolden ruller igen på Provstejorden, og det gælder selvfølgelig også for de mindste. Både gamle såvel som nye medlemmer er velkomme på banerne igen. 

Bold og bevægelse: U2-U4 (årgang 2016, 2017 og 2018)

U2-U4 (årgang 2016, 2017 og 2018) bold og bevægelse for drenge og piger er startet op, og alle er velkommen til at komme til et par prøvetræninger.  Vi har i denne ellers trælse periode haft rigtig god tid til at finde en masse nye gode lege og sjove øvelser, som vi glæder os til at prøve af sammen med jer. Træningen er om torsdagen fra 1700-1745 og vi mødes neden for klubhuset. Vi håber på at se en masse glade børn og forældre, der er klar til at lege og spille fodbold med os. 

 

U5/6 (årgang 2014 og 2015)

U5/6 (årgang 2014 og 2015) Ventetiden har været ekstra lang i år, men nu er vi kommet på græs og vi giver den ekstra meget gas på banerne. Hvis du overvejer om fodbold er noget for din dreng eller pige, så kom gerne ned foran klubhuset på Changs baner om onsdagen fra kl. 1700-1800. Du er velkommen til at træne med et par gange helt gratis.

 

Vi ses på banerne!

Luk