Menu

Dejlig weekend for Changs fodboldhold

image Målet til 1-0 er en realitet! På billedet ses målscorer Rasmus Willumsen sammen med Nichlas Møller og Frederik Kofoed. (Foto: Frank Reberholt)
Niels Torp
29. oktober 2017 kl. 20:46
JS, Serie 2 og Serie 3 efter nytår

(Aalborg) Det va en af de helt store weekender for Aalborg Chang, da klubben på Provstejorden kunne fejre to oprykninger i herreafdelingen, ligesom serie 2-holdet med en vigtig hjemmesejr på 2-0 over Vodskov, sikrede endnu en sæson i rækken.

 

I lørdags sikrede klubbens bedste mandskab sig oprykning til Jyllandsserien, ligesom et velspillende serie 4-hold suverænt rykker op i serie 3 - denne runde resulterede i en hjemmesejr på 2-1.

Søndag eftermiddag leverede klubbens serie 2-hold også en glimrende indsats, da mandskabet besejrede Vodskov med 2-0. Derefter kan al tale om nedrykning hel fordufte inden sidste spillerunde.

I første halvleg bragte, Rasmus Villumsen, Chang, foran efter en halv times spil. Gæsterne fra Vodskov kæmpede med alt hvad de havde, men trods meget spil lykkedes det ikke at skabe de helt store målchancer.

I midten af 2.halvleg afdriblede en yderst velspillende, Rasmus Willumsen, et par modstandere, hvorefter han fandt en fri, Nichlas Møller, og denne scorede til 2-0, hvilket også blev kampens resultat.

Der var naturligvis glæde på Chang-holdet, der kan se frem til den sidste turneringskamp i weekenden med ro i sindet, da de ikke kan nå at komme i nedrykningsfare efter de tre point i opgøret mod Vodskov, der ligger under nedrykningsstregen.

Tak til hele holdet og træner Jan Pejtersen for en flot sæson i en svær gruppe. 

 

 

Luftduel i Vodskovs felt (Foto: Frank Reberholt)

 

jacobBjerg

Jacob Bjerg fanget i et ømt øjeblik (Foto: Frank Reberholt)

NichlasMoellerMaal

Nichlas Møller scorer til 2-0. (Foto: Frank Reberholt)

Træner Jan Pejtersen er godt tilfreds med sejren. (Foto: Frank Reberholt)

Luk