Menu

FLOT OPRYKNING!

image
13. november 2019 kl. 14:17
Serie 2 herrer i guldekstase

Flot oprykning til Changs 2.hold

I forrige weekend spillede Changs næstbedste herrehold direkte oprykningskamp mod AaB i Serie 2 pulje 12 på Hornevej. Chang havde kniven for struben og skulle bruge en sejr for at sikre sig den direkte oprykningsplads. Chang formåede i den grad at leve op til presset og med 3 scoringer i anden halvleg sikrede holdet sig en sikker 3-0 sejr og dermed oprykning til SERIE 1 til foråret 2020. 

Holdet har igennem efterårssæsonen vist stor stabilitet, hvor holdet efter en svær start med 3 nederlag i træk, efterfølgende har vundet 10 af de sidste 11 kampe. Tilmed har holdet lidt under en stor udskiftning på 1. holdet, der grundet skader og afbud har måtte trække på flere af spillerne på 2.holdet. Det er ikke altid let at spille anden violin og det kan give anledning til frustration, men i efteråret har 2. holdet løftet sig og kan fortjent fejre oprykningen til Serie 1, hvor holdet også spillede i efterårssæsonen 2018.

 

Et kæmpe stort tillykke skal der lyde til alle spillerne og i særdeleshed til trænerteamet, Lars og Uffe, der har en stor aktie i holdets triumf.

Luk