Menu

Vi søger ny serie 2 træner!

image
FU
30. maj 2019 kl. 18:11

Chang er på jagt efter en ny træner til klubbens 2.hold (herrer, senior). Vores 2. hold ligger solidt placeret i serie 2, hvor vi har en gruppe dygtige, unge spillere. Gennemsnitsalderen er vel ikke meget over 21, så hvis du synes at talentudvikling er spændende, så er vores 2.hold det helt rette sted at være.
Det er vigtig, man kan se sig selv i rollen som 2.holdstræner, og at man i den forbindelse naturligvis vil indgå i et tæt samarbejde med resten af trænerne i klubben, men med tæt kontakt til henholdsvis 1.holdet ved Allan Christensen og 3.holdet ved Rasmus Worning. Samtidig har vi allerede en assistenttræner klar i Lars Winther, der har stået for holdet i foråret. Lars kender holdet og klubben indgående og er helt klar på et godt og positivt samarbejde.

Det er et krav, at man kan arbejde og udvikle unge spillere, da kernen på vores 2.hold er yngre spillere, og vi ser gerne at du har erfaring med seniortræning. Det er desuden vigtigt, at du kommer med en positiv indgangsvinkel, og er klar til at spille fodbold fremfor at sparke. Vi er en breddeklub, som ønsker at udvikle og bruge egne spillere. Hvis du kan se dig selv i Chang og gerne vil være med i en af Jyllands største seniorklubber så skriv til FU@aalborgchang.dk eller ring til 27639231.