Menu

Nyt trænerteam til U19

image
28. februar 2020 kl. 13:16

Til forårssæsonen er der kommet nye trænere til U19 afdelingen, hvor klubben har ansat Simon Gravesen og Lasse Rahbek Larsen. Begge to er kendte ansigter i klubben, da de til dagligt spiller på henholdsvis 1. og 2. holdet og har været i klubben de seneste 3 år.

Til dagligt læser de på læreruddannelsen, hvor de også kender hinanden fra. Simon og Lasse er 23 år gammel. Fælles for begge er, at fodbolden har betydet meget op igennem ungdomsårene og har givet mange gode oplevelser, som de nu gerne vil være med til at give videre til drengene på Changs U19 hold.

Trænerteamet udtaler om deres forventning til sæsonen: ”Vores træning kommer til at bære præg af høj intensitet med masser af spil og få øvelser. Derudover håber vi at kunne bidrage til et godt fællesskab på holdet og forhåbentlig være med til at skabe en god overgang til seniorafdelingen.”

Fra fodboldudvalgets side er der stor tilfredshed med valget af Simon og Lasse, der udover at være behagelige bekendtskaber også har ambitioner for deres trænerkarrierer. Vi ser dem også som gode ambassadører for vores klub og forhåbentlig kan de sikre, at de U19 drenge, der rykker op til sommer, bliver fastholdt i Chang. Noget som tidligere har været en udfordring. Derudover håber vi også, at holdet kan opleve medlemsfremgang, så der også er basis for et U19-hold efter sommerferien.

Holdet træner tirsdage og torsdage kl. 17:00-18:30. Nye spillere er altid velkommen. Kontakt enten Simon på tlf 28931878 eller Lasse på tlf. 29894188, hvis du kunne tænke dig at komme til en uformel prøvetræning.

Holdets træningskampe ses her:

Dato og tid

Hjemmehold

Udehold

Søndag d. 15/3 kl. 16.15

Chang

Aalborg KFUM

Søndag d. 22/3 kl. 11.45

Aalborg Freja

Chang

Lørdag d. 28/3 kl. 12.00

Aars IK

Chang

 

Luk