Menu

ZEBRACUP 2018 - TAK FOR EN FANTASTISK DAG

image
AU / FU
07. juni 2018 kl. 10:13

I den forgangne weekend kunne vi igen med stor glæde byde 87 hold velkommen til ZEBRACUP på Provstejorden! Efter et års fravær var vi meget begejstrede for at se så mange børnehold tage turen i sommervarmen til provstejorden for at spille fodbold. Udover de mange Aalborg-hold var der fint besøg fra nord for fjorden, hvor der var deltagere fra både Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev.

Dagen forløb som den skulle og den nye cup-ledelse fik nogen værdifulde lærepenge med til fremtidens ZEBRACUP! Mest af alt; hvis der er 30 grader, så vil fodboldspillere have masser af is! Kl. 15.00 kunne vi sige farvel med de sidste præmieoverrækkelser, og en lang dag på Chang var færdig. Vi i aktivitetsudvalget og fodboldudvalget vil gerne takke ALLE de frivillige trænere og spillere, der var med til at få denne omgang af ZEBRACUP til at blive en succes!

Tak til alle deltagende hold for en fantastisk dag!

VI SES igen i JUNI 2019 til endnu en omgang af ZEBRACUP på provstejorden. 

 

Luk