Menu

Nekrologer

Niels Erik tabte kampen

 

Af Niels Torp Niels, mandag d. 4. april 2016

Erik Sørensen (Niller) har gennem en del år været lænket til kørestolen, da han fik en blodprop for en halv snes år siden, og har siden været stærkt handicappet. Sidste uge sov han stille ind i lejligheden på Sorthøj, og det i en ”ung” alder af blot 68 år.

Den tidligere sportsmand har altid været et lyspunkt i ethvert selskab med sit smittende humør og muntre vittigheder. Han var oprindelig AaB-mand, og det skyldes naturligvis det fædrene ophav, Flemming Sørensen, som gennem tre årtier var cricketformand og holdleder i AaB, og stærkt medvirkende til de 15 danske mesterskaber, som klubben suverænt sikrede sig i 60erne og 70erne.

Niels Erik Sørensen kastede sig hovedsagelig over fodbold (spillede lidt cricket). Han opnåede tre divisionskampe for AaB med debut i 1970. Det var samme år, at AaB blev dansk mester for første gang. Siden blev det til kampe på klubbens det bedste mandskab i henholdsvis 1972 og 73. Sidenhen blev det til masser af bold på oldboys-holdet.

Niels Erik Sørensen var på et tidspunkt træner/holdleder i Chang, og han var de senere år en skattet gæst til det årlige ”Guleærter” på Provstejorden. I kørestolen fik han altid plads ved et af de første borde, han skabte en god stemning med et væld af vittighed og efterfulgt af masser af moro.

Niels Erik Sørensen blev 68 år, og han sov stille ind onsdag i sidste uge, overvåget af hustruen, Jette, der for år tilbage droppede sit job i Aalborg Kommune. Hun har trofast passet og plejet, Niels Erik, i en årrække i deres herlige lejlighed med den smukke udsigt på Sorthøj i Aalborg.

Niels Erik Sørensen blev bisat i tirsdags i Hasseris Kirke, som var fyldt til sidste plads. Den blev et fint farvel til en positiv aalborg-dreng, en sand gentleman samt en dygtig sportsmand med mange gode kvaliteter.

Ære være Niels Eriks minde!