Menu

Ny træner for U14 drenge

image
FU
08. januar 2019 kl. 08:25
Klubben har fanget en skarp og målrettet ny træner til U14-drenge.

Carl-Emil Lopdrup er det nye navn i klubben, hvor han er tiltrådt som cheftræner for U14 drenge, og overtager det fulde ansvar pr. 1.januar 2019.

Holdet har allerede stiftet bekendtskab med Carl-Emil, der allerede har været aktiv omkring holdet et par gange i slutningen af 2018.

Baggrund

Carl-Emil er netop blevet 20 år, og flyttede til Aalborg i september, hvor han startede på Aalborg Universitet for at studere Business and Economics Administration. Carl-Emil har sammen med sin familie, boet 9 år i udlandet og flyttede i 2015 hjem til Birkerød, hvor han færdiggjorde sin IB på Birkerød Gymnasium. Derefter blev det til et år, som pædagogmedhjælper i en børnehave, der har givet ballast til at håndtere en af siderne som træner.
Ved siden af gymnasiet og arbejdet i børnehaven, har Carl-Emil de sidste 3 år været ungdomstræner for u13, u14, u15, og u17 i Skjold Birkerød og fik i forbindelse med trænerjobbet, mulighed for at gennemføre DBU’s trænerkurser B1 og B2.

Carl-Emil har spillet fodbold hele sit liv, og ser meget frem til at lære jeres drenge bedre at kende og starte sæsonen!

Carl-Emil kan kontaktes, hvis I har spørgsmål på:  

 

Vi ser frem til en spændende ny tid med en målrettet træner, der kan give et nyt indspark til holdet og ikke mindst klubben. Samtidigt en tak til Yashar, der har været vellidt blandt spillere og trænere for hans tid med holdet. Ligeledes en tak til det øvrige team omkring holdet, hvor Lars Winther har været et værdsat bindeled mellem klub, hold og trænere i overgangsfasen til en ny tid med Carl-Emil ved roret. 

Ta' godt imod vores nye træner - velkommen til Carl-Emil! 

 

 

Luk