Menu

Fysio i Chang

Aalborg Chang har pr. 01.01.2019 tilknyttet Rasmus Bach, der er ved at uddanne sig til fysioterapeut og medlem i klubben.

Kort sagt har klubben nu tilknyttet en fysioterapeut (studerende), som har til formål at:

  • Forebygge skader
  • Udbedre / lindre skader
  • Give kvalificeret rådgivning

Målgruppe

Som udgangspunkt tilbydes fysioterapien fra og med U15, da det er i dette segment, at det finder sin berettigelse. Alle har selvfølgelig mulighed for at henvende sig for råd og vejledning samt mulighed for behandling. Det vil være Rasmus, som prioriterer og fastlægger konsultationer. Bemærk desuden at behandling af skader prioriteres højest ved fuld kalender.

Fysioterapeuten i Aalborg Chang

Hej mit navn er Rasmus Møller Bach, 25 år.

 

Jeg er blevet tilbudt en plads i klubben, hvor jeg skal agere fysioterapeut, hvilket jeg selvfølgelig har takket ja til. Jeg læser på nuværende tidspunkt på 5. semester på fysioterapeut-uddannelsen, UCN i Aalborg. Derfor er jeg efter planen færdiguddannet i sommeren 2020. Til dagligt spiller jeg selv fodbold i klubben, hovedsageligt omkring 2. holdet, så der er mulighed for at få kontakt til mig personligt ude i klubben. Jeg startede i klubben i 2015 og kender derfor efterhånden en del ansigter herude.

Jeg har spillet fodbold hele mit liv og kender en del til diverse skavanker sporten kan føre med sig. Jeg ser rollen i klubben som en udfordring og et godt supplement ved siden af uddannelsen. Jeg ser frem til samarbejdet med klub, trænere, spillere og forældre eller hvem der end måtte tage kontakt til mig.

 

Rent praktisk vil jeg være til rådighed omkring kl. 17-18 og 20-21 tirsdag og torsdag. Jeg er dog fleksibel og kan efter aftale også være til rådighed andre dage.

 

Mvh. Rasmus Møller Bach 

 

 
 

Booking og henvendelser

Vores fysioterapeut vil som udgangspunkt have sin gang på Provstejorden tirsdage og torsdag for konsultationer (se evt. kalenderen i nedenstående).

  • Booking og forespørgsler kan ske ved henvendelse til fys@aalborgchang.dk eller på telefon 60126119
  • Booking er først gældende når du har modtaget accept