Menu

FC Prostata tog næsten sejren i Harald Nielsen Cup

image
16. juni 2019 kl. 15:37

Fredag d. 14. juni deltog Changs FC Prostata hold i Harald Nielsen Cup i Vejle -  et stævne arrangeret af FC Prostata Community.

Chang deltog med 13 spillere og trænerteamet bestående af Michael Jervild og Bjarne Bundgaard. Her under følger trænernes beretning om turen.

Vi forlod Chang i vores bus kl. 07.30. Stemningen var god, og spillerne blev delt i to hold, der skulle med i 5-mands turneringen. Chang 1 og Chang 2. God stemning i bussen og ankomst til Vejle. Ankom lidt før 10. Så god tid til omklædning og åbningstaler og holdbillede.

Og så til selve stævnet. Chang 1 fik desværre en spiller skadet i førte kamp og måtte spille resten af stævnet uden udskiftninger. Alligevel gik de igennem deres pulje med lutter sejre. Chang 2 fik et nederlag i første kamp. Uafgjort i næste kamp, men så justerede vi taktikken og vandt resten. Det rakte dog ikke til en plads i finalerunden for Chang 2. I stedet kunne holdet heppe på Chang 1, der spillede to uafgjorte kampe og dermed lige præcis glippede den samlede sejr.

Stævnet sluttede af med gallamiddag.

Generelt gjorde Chang et godt indtryk. Vi fik snakket med en masse folk fra de andre klubber, fra DBU og prostataforeningen. Der er stor respekt for, at vi på så kort tid har udviklet os til det, vi er i dag. At vi som en af kun 4 klubber kunne stille med to hold. I modsætning til mange andre, er vi blevet integreret i klubben. Mange spurgte ind til, hvordan vi gør tingene i Chang.

 

Hjemme i Chang kl. 21 efter rigtig god dag i selskab med en fantastisk flok mænd fra FC Prostata holdet i Aalborg Chang.

Der er plads til mange flere på FC Prostata-holdet i Chang. Så tøv ikke med at kontakte Michael Jervild på mijer@stofanet.dk, hvis I ønsker at høre mere.

 

Luk