Menu

Jyllandsserien skal revanchere sig i lokalbrag

image
JS trænerteamet
31. august 2019 kl. 10:00

På Changs 107 års fødselsdag skal Jyllandsserien revanchere sidste rundes lussing, når der er lokalbrag mod Gug.

 

Trænerteamet byder velkommen til Provstejorden:

 

Vi skal i en søndagens kamp byde lokalrivaler fra Gug velkommen til Provsten og netop kampene mod Gug har altid lige lidt ekstra nerve og kolorit over sig, da mange af spillerne kender hinanden og efterhånden har mødtes flere gange. Dette kombineret med en flot opbakning af tilskuere, så bør der være basis for en spændende og intens JS kamp.

 

Vi skal tilbage på sporet efter en forfærdelig kamp mod Hjørring, hvor vi fik en røvfuld på 6-0 efter 2 rigtige gode præstationer i de første 2 kampe mod AaB og Aabybro. Vi må alle undre os over, at der kan være så stor forskel på præstationerne i 2 kampe indenfor 3 døgn. Det er et kraftigt signal til alle omkring JS truppen, hvis vi ikke mentalt og fysisk er klar, kommer med den rette ydmyghed og udtryk. Vi skal være klar på, at disse nødvendige basale ting og færdigheder skal alle opfyldes hver eneste gang, hvis vi skal opnå et godt resultat for Chang i denne jævnbyrdige JS pulje.

 

Truppen har haft en rigtig god trænings uge, hvor mange spillere har budt sig til, selvom vi har trænet hårdt for at bygge yderligere på rent fysisk, da vi stadig har flere spillere der ikke helt er der, hvor vi gerne skal være på nuværende tidspunkt af turneringen. Vi håber alle går på banen med ild øjnene og vil arbejde stenhårdt for at opnå (alle) point i dette lokalopgør.

 

God Kamp!

 

Luk