Menu

Flot hæder til Chang-leder

image Christian Fynsk, repræsentant for DBU Jylland, holdt tale og overrakte, Erik Jensen, Chang, DBU`s sølvnål for et mangeårigt klubarbejde i fodboldens regi. (Foto: Mogens Jensen)
Niels Torp
29. oktober 2017 kl. 20:22
Fik overrakt DBUs sølvnål

(Aalborg) Chang-lederen, Erik Jensen, fik forleden dag overrakt DBUs sølvnål for 31 års utrætteligt arbejde i den traditionsrige idrætsklub på Provstejorden, hvor han har haft næsten alle poster i klubbens fodboldafdeling.

Den 67-årig Erik Jensen - også kaldet Rikke - blev medlem af Aalborg Chang allerede i 1956, hvor han blot var seks år. Han har selv spillet en snes kampe på klubbens bedste hold i divisionen, hvorefter han senere var barne/ungdomstræner i syv år. Han var fodboldformand i 14 år, ligesom han har siddet i klubbens bestyrelse i 10 år.

I en årrække har Erik Jensen også beskæftiget sig med sponsorarbejde, driften af klubbens cafeteriet og en bred vifte af andre aktiviteter i fodbold-afdelingen.

- Erik Jensen er en ildsjæl, som er utrolig vigtigt for fundamentet for dansk fodbolds ve og vel, siger Frits Vilger, formand for Chang. Der bliver færre og færre af disse amatørledere, og det kan på sigt blive et voksende problem for klubfodbolden. Heldigvis er der stadigvæk en del i Chang, og det er medvirkende til at vi kan holde et højt aktivitetsniveau for de knap 800 medlemmer.

Christian Fynsk, bestyrelsesmedlem af DBU Jylland Region 1, overrakte den fornemme hæder til Erik Jensen, som er et cadeau for mange års ihærdigt og utrætteligt klubarbejde.

 

   Christian Fynsk, bestyrelsesmedlem af DBU Jylland, kreds Nordjylland, overrækker DBU`s sølvnål til Erik Jensen. I midten ses Changs formand, Frits Vilger. (Foto: Mogens Jensen)