Menu

Kæmpe tak for hjælpen til årets julekalendersalg

image Til venstre står Gustav Holmgaard (1. pladsen) og til højre står Andreas Toft Hougaard (2. pladsen)
14. december 2023 kl. 11:15
Julekalendersalg i 2023 slår rekord

Tilbage i oktober begyndte en mindre hær af børne- og ungdomsspillere at deltage i vores årlige Julekalendersalg.

Udover de gode lommepenge til alle sælgerne, som til sig selv tjener 10 kr. pr. solgt kalender, har julekalendersalget i 2023 bidraget med et overskud på hele kr. 67.000, hvilket er ny rekord. Penge som går til at dække udgifter til arrangementer, tøj, bolde, stævnegebyrer, halleje mv. i børne- og ungdomsafdelingerne.

I forbindelse med salget har vi haft den sædvanlige konkurrence om, hvem der kunne sælge flest julekalendere.

  1. pladsen gik i suveræn stil til Gustav Holmgaard (U12) med 300 solgte kalender, mens der var tættere løb om de næste pladser. 2. pladsen tog Andreas Toft Hougaard (U13) sig af med 145 solgte kalendere mens Abdulrahman Mawlid (U14) snuppede 3. pladsen med 120 solgte kalendere.

Udover diplomer og kontante præmier får de 3 vindere også et juletræ fra Juletræssalget i Chang. 

Der skal lyde en STOR TAK til ALLE sælgere, der deltog, og ikke mindst til vores sponsorer for donation af gevinster.

Luk