Menu

Tidligere Chang målmand udtaget til U/16 -landskampe

image Bertil Grønkjær, Chang U12, maj 2019. (Foto: Dan Sletten)
26. august 2022 kl. 11:00

Den tidligere Chang målmand, Bertil Grønkjær, der nu spiller på AaB's U/17 Ligahold, er udtaget til to U/16-landskampe mod Skotland.

Bertil startede i Chang som U7 spiller i 2013 sammen med mange af hans klassekammerater fra Kærbyskolen. Efter de første par år i klubben viste han både interesse og talent for målmandsposten og blev fast målmand på hans årgang. Talentet blev spottet af trænerstaben, og Bertil blev tilknyttet DBU Topcenter ved AaB frem til U12 mens han stadig spillede i Chang. Herefter blev han tilbudt en plads på AaB's U13 elitehold, og det blev dermed et farvel til fodbolden på Chang fra U13, men når tiden tillader det, så dukker Bertil stadig op på Chang for at heppe på hans tidligere holdkammerater, der nu spiller U16.

Fra Aalborg Changs side er vi glade for og stolte af at se, hvordan Bertils karriere har udviklet sig, og vi er sikre på, at der gemmer sig mange fede oplevelser for ham i fremtiden.

De to landskampe skal spilles i Pinatar i Spanien, modstanderen i begge opgør er Skotland, og kampene spilles onsdag 7. september og lørdag 10. september. 

 

Læs AaBs nyhed med Bertil her: Bertil Grønkjær udtaget til U/16-landskampe (aabsport.dk)

Luk