Menu

Fodboldskole i uge 42: Gold Age Fodbold

image
Christian Winther Borup
31. juli 2020 kl. 12:10

For 3. år i træk afholder Gold Age Fodboldskoler i efterårsferien med fokus på kvalitet, glæde og udvikling, for træningsparate og fodboldtossede børn i alderen U7-U13 (drenge & piger). Og i år tilbydes det på Aalborg Changs anlæg.

 

DU får

  • 15 timers fodbold fordelt på 3 dage (09:00 - 15:00)
  • 1 x Original Gold Age spilletrøje fra Nike
  • 8 x Driblekegler med hjem til selvtræning
  • Deltagelse i Gold Age Cup
  • Frisk frugt hver dag
  • Uddannede trænere
  • Unikt Gold Age diplom
  • Digitalt holdbillede
  • Masser af udvikling
  • Mulighed for at blive Årets Guldklump

Alle er velkommen uanset niveau, dog forventer vi at man er træningsparat, hvilket i vores optik betyder at man kan deltage koncentreret i træninger, og har lyst til at dygtiggøre sig, også når der ikke spilles kampe.

Fodboldskolens øvelser er henvendt til markspillere, der er derfor også en separat målmandsskole samtidigt, som du finder på vores bookingside.

Gold Age Fodboldskoler er et turboboost af din fodboldteknik, da vi træner fokuseret og intensivt, så du får masser af fodbold i fødderne.

Det betyder også at vi ikke bruger tid på andre ikke-fodbold relateret aktiviteter., og derfor afvikles en Gold Age Fodboldskole også kun på 3 dage, da vi udnytter tiden, til at gøre dig til en bedre fodboldspiller.

Vi har vores egenuddannede trænere, der træner efter Gold Ages moderne træningsprincipper, og som er blandt de bedste børnetrænere i Danmark.

Prisen er 999 kr. for alle tilmeldinger inden 31. august, og herefter er prisen 1.099 kr.

 

Det er kun 48 pladser på fodboldskolen og 10 pladser på målmandsskolen, efter først-til-mølle, så vi lukker for tilmelding så snart de begrænsede antal pladser er væk. Der kan ikke reserveres en plads, da man skal betale ved tilmelding.

 

Der kan tilkøbes frokostordning fra vores lokale samarbejdspartner for 50 kr. pr. dag, og man skal vælge alle 3 dage hvis man ønsker frokostordning.

Der kommer yderligere info omkring indhold af frokostordning, når vi kommer nærmere uge 42.

Lyder det som noget for dig, så læs vores betingelser godt igennem, og book en plads, så ses vi på årets fedeste fodboldskole.

Vi følger naturligvis alle retningslinjer for evt. Corona virus.

 

Tilmelding foregår på www.goldage.dk under "Online Booking"

Luk