Menu

U13 - Chang vs. B52

image
24. april 2017 kl. 22:57

Chang tog mandag aften i mod B52 hjemme, hvor kampen blev spillet på Changs bedste bane, nemlig bane 1.
Der var efter sidste uges nederlag, brug for en reaktion fra spillerne i form af en sejr.

 

Med en kraftig sidevind, blev kampen fløjtet i gang og der stod Chang på bolden helt fra start. Udeholdet fra B52 var presset helt i bund, og Chang havde nogle gode gennembrud, som burde have været omsat til mål, men uden held.

 

I det 7. minut, bliver Lohmann nedlagt i feltet, men dommeren ser det ikke som noget ulovligt og giver derfor ikke straffe.

 

i 17. minut var Thomas ikke langt fra at sende et frispark i kassen fra 25 m.

 

Efter 20 minutters spil med meget Chang boldbesiddelse, men dog med meget lidt kvalitet i spillet, skulle det dog lykkes for Mads Bønkel, at tage turen fra venstre kant, ind i banen og sende et langt skud over i modsatte side uden chance for målmanden. 1-0 til Chang.

 

Få minutter efter var Chang igen tæt på en scoring, da Johan sender et langskud afsted, som båret af vinden rammer undersiden af overliggeren.

 

B52 var nærmest ikke at finde på Changs banehalvdel, på nær én situation, hvor Nilas kommer langt ud af målet og bliver snydt, men reddet af Jonas, der kommer stærkt tilbage og får afværget en reducering.

 

Pause: 1-0

 

Anden halvleg bød igen ikke på meget spil, men lange bolde, til stor frustration for træner Gasberg, der både før og under kamp havde lagt taktikken anderledes.

 

På trods af en tydelig dominans fra Chang, blev der ikke truet yderligere mod B52 målet. Udeholdet havde til gengæld et par halve chancer, som skabte nervøsitet på sidelinjen.

 

Kampen fløjtes af og Chang tager 3 point med sig og indtager 2. pladsen, efter en sejr, som vel burde have været større.



20’ - 1-0 Mads Bønkel

 

Skrevet af:

Simon Dahl - Ass. træner U13