Menu

Husker du at værdsætte din træner?

image
Jesper Madsen
12. september 2019 kl. 14:51
I søndags afviklede Aalborg Chang - for måske første gang - DBU C1 Kursus. Kurset var velbesøgt og repræsenteret af trænere fra U7 og op til Serie 5 med 15 deltagere. I løbet af dagen fik kursisterne fint besøg af medlemmer fra U10, U11 og U12, som blev brugt som medier for at dygtiggøre vores frivillige trænere - en stor tak til alle de fremmødte spillere/medlemmer! Vi håber, at de havde det lige så sjovt som os!
I løbet af kurset blev emner som bl.a.:
  • Det gode fodboldmiljø
  • Kompetencemodeller
  • Individet som person og fodboldspiller
  • Pædagogiske virkemidler 

Herudover blev kurset brugt som medie til sparring mellem de enkelte trænere.

3 kursister meddelte hurtigt efter afslutning at de gerne ville fortsætte på C2 kursus, hvilket vi selvfølgelig støtter op om i klubben. Det er i øvrigt muligt for alle frivillige trænere at deltage på DBUs kurser - og vi bifalder i særdeleshed, at så mange som muligt kommer afsted på DBUs C-kurser. Så kom du ikke med denne gang, men gerne vil deltage på et C-kursus, er det muligt at se tilbudte kurser på http://dbu.dk/uddannelse/find-dit-kursus/. Er du i tvivl, om hvilket kursus der er relevant, er du mere end velkommen til at sende en mail til fu@aalborgchang.dk for hjælp.
Så næste gang I møder jeres træner på anlægget, så giv ham/hende et klap på skulderen - de yder en kæmpe indsats, og det skal være lige så sjovt for dem at gå til træning som for medlemmer.
På vegne af bestyrelsen og med ønske om godt vejr og humør på træningsbanerne,
Jesper Madsen
Kursusdeltager og Kasserer
Luk