Menu

NYTTER DET NOGET?

image
Dan Sletten
28. februar 2020 kl. 10:15
Onsdag den 4. marts holdes den årlige generalforsamling i Aalborg Chang - og den den forbindelse sammensættes klubbens bestyrelse også for det kommende år. Men nytter det noget at møde op til generalforsamlingen, eller risikerer man blot at blive valgt ind i bestyrelsen - og hvis man “ender” der, hvad er mulighederne så for at skubbe lidt til “den traditionsbundne klub i Aalborg Centrum”?
Jeg har selv haft en tilknytning til Aalborg Chang siden 2012, hvor min søn startede til fodbold på Chang U5/6 - jeg har været børnetræner, holdleder deltaget i fodboldudvalg og det seneste år, har jeg været en del af klubbens bestyrelse.
Mit år i bestyrelsen har vist mig en bestyrelse, som i den grad ønsker at prioritere børn og unge i klubben, og der er allerede igangsat flere initiativer. Det er for mig, som forælder, en særdeles positiv udvikling - det er jo de unge medlemmer, som klubbens fremtid skal baseres på. Og selvfølgelig skal det balanceres i forhold til resten af klubben for at sikre en helhed - men der er efter min opfattelse tale om et markant skifte, og der er masser af muligheder for at gøre sin indflydelse gældende og dermed forme fremtidens Aalborg Chang.
Så jeg synes i den grad, at det nytter at engagere sig i klubben udover sit eget barns hold. Så mød op til generalforsamlingen den 4. marts kl. 18.30 i klubhuset og brug din stemme.
Luk