Menu

Zebra Cup 2026

Zebra Cup er Aalborg Changs eget traditionsrige børnestævne og har – med få undtagelser – været afholdt hvert år i næsten 30 år. Stævnet er for børnehold i aldersgrupperne U6–U12, både piger og drenge, og samler hvert år mange hold, spillere og familier på Provstejorden.

Stævnet er samtidig en af Aalborg Changs vigtigste frivillige indsatser og en væsentlig del af klubbens økonomiske fundament. Zebra Cup kan kun lade sig gøre, fordi mange frivillige bakker op og hjælper til på dagen.

Frivillige opgaver

Til at afvikle Zebra Cup har klubben ansat en overordnet ansvarlig Zebra Cup-ansvarlig, som leder planlægningen og gennemførelsen af stævnet. Sammen med sig har han et udvalg bestående af andre engagerede frivillige kræfter, der sikrer, at alt spiller – både før, under og efter stævnet.

For at få cuppen til at fungere har vi brug for hjælp fra klubbens medlemmer – uanset om du er børneforælder, ungdomsspiller, seniorspiller, oldboys eller har en anden tilknytning til Chang. Alle kan bidrage, og alle gør en forskel.

Som frivillig kan du blandt andet hjælpe med at:

  • Dømme kampene
  • Salg i cafeteria og pølsevogn
  • Uddeling af medaljer
  • Parkeringsvagter
  • Rengøring og oprydning
  • Opgaver i vores eventområde

Opgaverne er afgrænsede og overskuelige, og der vil altid være en koordinator til stede, som sørger for oplæring og støtte undervejs.

Praktisk information

Zebra Cup 2026 afholdes søndag d. 21. juni kl. 9.00–15.00. Har du lyst til at hjælpe til som frivillig, kan du tilmelde dig her: https://kluboffice.dbu.dk/DBU/Activity?id=272377&clubid=4

Kontakt:
Jan Holmgaard, stævnekoordinator
jh@aalborgchang.dk
Tlf. 28 57 87 02

 

 

Luk