Menu

Nedlukning af kommunen rammer foreningslivet

image
11. december 2020 kl. 09:36

Regeringen indførte den 7. december en række nye restriktioner i 38 af landets kommuner, som led i den videre håndtering af Covid-19 og smitteforebyggelse.

I dag udvides restriktionerne til flere kommuner - herunder Aalborg Kommune. 
Og det er med store konsekvenser for vores fritidsliv.

Klubben gengiver i det følgende retningslinjerne fra kommunen med de væsentligste nye tiltag, som er gældende fra den 11. december 2020 kl. 16.00 til og med den 3. januar 2021:

  • Alle indendørs aftenskole-, daghøjskole-, forenings-, fritids- og idrætsaktiviteter skal aflyses og lukkes ned frem til og med den 3. januar 2021. Det gælder blandt andet alle klub- og foreningslokaler, omklædningsrum, toiletter, cafeterier, værksteder, mødelokaler, motions- og fitnesslokaler, idrætshaller og sale, svømmehaller, badelande mv.
  • Udendørs foreningsaktiviteter kan fortsat dyrkes, men vil være underlagt forsamlingsforbud på 10 personer inklusiv træner/instruktør - for alle aldersgrupper.  
  • Tilladelsen til at afvikle arrangementer med op til 500 tilskuere inklusiv deltagere. Det gælder kun udendørs og ikke indendørs arrangementer.
  • Alle arrangementer - både udendørs og indendørs - af social karakter, skal aflyses.
  • Professionelle idrætsudøvere kan fortsat anvende indendørs faciliteter, som er lukket for den øvrige offentlighed - før, under og efter udøvelse af deres idræt.  

 

Særligt punkt 2 rammer vores forening, og betyder altså INGEN træning med mere end 10 personer inklusiv træner! 

-----------------------------------------------------------------------------

Sundhedsstyrelsens anbefalinger: https://www.sst.dk/da/corona

Link til overblik over gældende restriktioner: www.coronasmitte.dk

Luk