Menu

REKORD: Julekalendersalget 2019 melder alt udsolgt!

image
18. december 2019 kl. 10:56

 

Den 21. oktober skød vi salget af Changs Julekalender 2019 igang, og den 2. december havde vi solgt samtlige 2.500 kalendere.

Ca. 100 børne- og ungdomsspillere har i perioden deltaget i salget af julekalendere, og udover de gode lommepenge til alle sælgerne, har indsatsen bidraget med et overskud fra salget på hele kr. 50.533.

Penge som går til at dække udgifter til arrangementer, tøj, bolde, stævnegebyrer, halleje mv. i børne- og ungdomsafdelingerne.

I forbindelse med salget har vi haft en konkurrence om hvem der kunne sælge flest julekalendere. I lang tid var der tæt opløb mellem 5-10 flittige sælgere, men til sidst var der 3 drenge, der trak fra i stillingen, og det endte med at Otto Bønkel (U10) med salg af 200 kalendere løb af med 1. præmien foran Gustav Holmgaard (U8) med 182 solgte kalendere og Malte Sørensen (U13) med 167 solgte kalendere. Drengene har fået overrakt deres præmier i forbindelse med Changs Juletræssalg hos Meny.

Der skal lyde en stor tak til alle sælgere, der deltog, og ikke mindst til vores sponsorer for donering af gevinster.

Changs Erik ”Rikke” Jensen og købmand Anders Mogensen, Meny, overrækker præmierne til de 3 flittigste sælgere.