Menu

Chang`s legendariske æresmedlem, Ove Schrøder er død.

30. januar 2014 kl. 18:40
Mindeord for Changs æresmedlem Ove Schrøder.

Mindeord for Changs æresmedlem Ove Schrøder.

På vegne af Aalborg Chang skriver formanden, Klaus Bentzen: Der var med vemod, at klubben modtog meddelelsen om, at klubben´s æresmedlem, Ove Schrøder, var afgået ved døden, 89 år gammel.

Ove kom til Chang som yngling fra Fremad, Mølholm i 40érne, og fortsatte sin aktive karriere i Chang som divisionsspiller, og han sluttede først sin aktive karriere i Chang med seriefodbold i 1962.

Ove var Changs værdige og stolte anfører i pokalfinalen mod AGF i 1955, og holdets store strateg. Derudover spillede Ove på byholdet og sluttede som old boys spiller i Chang. Efter sin aktive karriere, med 187 1.holdskampe, fortsatte Ove Schrøder som et stort aktiv for klubarbejdet - som mangeårig formand for spillerudvalget og medlem af bestyrelsen. I Chang var han et naturligt og populært samlingspunkt - spillerne elskede hans lidt specielle jargon og altid muntre væremåde. Privat var Ove og Conny´s gæstfrie hjem altid åbent, og Conny´s franskbrød blev der altid set frem til.
I mange år har Schrøder været en frygtet kortspiller hver torsdag i klubhuset - i Chang Venners lag.

Ove Schrøder var i en periode, medlem af byrådet for AA gruppen.

Vore tanker og deltagelse går til Ove´s mangeårige ægtefælle, Conny - og den øvrige familie.

Ære være Ove Schrøder`s minde.

På Aalborg Chang´s vegne
Klaus Bentzen, formand.

Luk