Menu

Formanden har ordet

23. maj 2012 kl. 20:24
Nedenstående kan også ses i pdf-dokument - se link nedenfor.

Åben som pdf-dokument.

Et brag af en fest.

Vi nærmer os vores traditionsrige klubs 100 års jubilæumsdag d. 1. september dette år.

Det er blevet besluttet fællesskab, at jubilæet fejres i 2 omgange.

Reception i klubhuset den. 1 september

Jubilæumsdagen krydres med five-a-side turnering om formiddagen, reception midt på dagen ? som kunne udvikle sig-vi får se?

Den efterfølgende dag afholdes det vi forventer at blive den største Zebra-Cup i 100 år- vi forventer mere end 200 hold i år. En Zebra-Cup der vil gå over i historien på alle fronter. En Zebra-Cup der vil kræve mange hjælpende hænder/hoveder ? håber I alle er klar når der bliver kaldt.

Den 29. september fester vi i Europa Hallen med et brag af en fest. Vi har valgt rammerne i Europa-hallen af hensyn til nærhed og kvalitet.

Festen bliver enestående og alle elementer er af meget høj kvalitet- flotte rammer-udsøgt mad/vin- topunderholdning med bl.a. På Slaget 12, et af landets allerbedste danseorkestre-glæd jer.

En værdig fest for en 100 årig klub- Aalborg Chang- med stolte traditioner og en lys fremtid

Entreen på kr. 600,- dækker blot mad/vin på aftenen -så omgivelserne, topunderholdning og eksklusiv jubilæumsnål m.v.- mødet med gamle og nye Chang venner er bonus- takket være Vennernes forudseende sparsomlighed.

En gæv gruppe af Chang Venner har i flere år sparet op til at vi alle kan fejre jubilæum på behørigt vis.

Jeg håber, at alle med Changhjertet på rette sted bakker om vore initiativer. Vi kunne have investeret endnu flere midler i festarrangementet, men har valgt at reservere midlerne til udviklingen af vores fælles klub på Provstejorden.

I det kommende år har vi følgende mål og udfordringer:

  • Inkludering af cricket arealet nedenfor klubhuset til brug for børne- og ungdomsfodbold i Chang- endnu bedre faciliteter og træningsmuligheder. Planen er at Aalborg Cricket klub får nye faciliteter ved Hobrovejens Skole pr. 1/8-2012
  • Renovering af klubhus- nye lofter, maling og omklædningsfaciliteter i den gamle afd. etc.
  • Opstart af pigefodbold i Chang i 2. halvår 2012.
  • Projektering, finansiering og gennemførelse af kunstgræsanlæg på de nuværende sandbaner. Vi håber at kunne etablere en 11 mands som en 7 mandsbane i 2013- af nye 3 generations(FIFA) standard. ?Rigtig fodbold året rundt på Provstejorden?.
  • Indleder et samarbejde med Aalborg Handicap Fodbold fra 2013. Chang vil gerne vise en social ansvarlighed overfor mindre stærke medborgere, som har den samme kærlighed til fodboldspillet som vi selv. Gennem dette samarbejde, at kunne give Aalborg Handicap Fodbold adgang til faciliteter og et klubliv som er dem værdige. Aalborg Handicap Fodbold er i øvrigt landets største fodboldklub indenfor handicapidrætten.

Aalborg Chang er trods sine snart 100 år en klub med masser af mod på fremtiden.

Jeg håber I alle bakker positivt op omkring årets mange festlige initiativer.

Klaus Bentzen
Formand, Aalborg Chang

Luk