Ny inspektør på Provstejorden
Søren 'Sjas' Vestergaard har pr. 1. april desværre valgt nye græsgange og flytter til Hadsund - hvor kærligheden og nyt job kalder. Vi har været glade for Sørens virke som inspektør på Provstejorden og ønsker Søren held og lykke med den nye tilværelse i Hadsund.
I stedet for Søren har bestyrelsen ansat Jørn "Tromme" Christensen som ny inspektør. Jørn virker pt. i klubben som assistenttræner for serie 1 holdet. Jørn har de seneste 25 år været ansat som alu-smed, hvor han bl.a. har arbejdet med sceneopbygninger på Aalborg Teater samt Operaen i København.
Privat er Jørn gift med Dorte (frisør) og sammen har de 3 børn. Hele familien Christensen har haft et aktivt virke i Chang siden starten af 70´erne - med et afbræk til AaB.
Vi glæder os til Jørns virke som inspektør i klubben og håber, at alle vil tage godt i mod ham.
Jørn starter i den nye funktion 1. april 2012.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen