Menu

Skal Chang igen spille i Jyllandsserien?

image Gratis entre på søndag kl. 13.30
28. oktober 2015 kl. 23:32

Chang's mange fodboldhold har haft både med- og modvind i efteråret.

Klubbens førstehold - herrer senior, serie 1 - har sat en slutspurt ind, så de nu selv afgør, om de skal op og spille jyllandsserie til foråret.

Kom og støt holdet i deres sidste-runde kamp på SØNDAG kl. 13.30 imod Skibsby-Højene.

Der er gratis entré for alle - og klubben har forberedt oprykningsfest med øl og sodavand og hvad dertil hører for børn og voksne Chang-støtter.

Modvind har Chang's herrer senior serie 3 (1) derimod haft. De ligger lige nu i bundstrid med Svenstrup-Godthåb og Nibe - og de skal på lørdag hente 3 point ude imod netop Nibe for at blive i serie 3. Det andet herrer serie 3 (2) hold har derimod sikret overlevelse, og det samme har de glade piger i dame serie 1.
U19 Drenge (1) kan også rykke op på søndag - de spiller hjemme kl. 14.00 og skal selvsagt også støttes.
U17 Drenge (1) har allerede sikret sig oprykning, og så har den store klan i Chang oldboys skam også hentet massevis af succes - dog har kun 64+ generalerne fået en OldiesButGoodies pokal for det...

Dette er kun ganske få high-lights fra breddeklubben Chang's 42 hold, der har deltaget i DBU turneringer samt stævner i efteråret. Holdene og årgangene i pige/dame og drenge/senior afdelingerne har meget andet end resultater og tabeller at se tilbage på.
Dette vil kommunikationsudvalget sammen med trænere, frivillige og klubbens andre udvalg arbejde på at styrke beretningerne om i den kommende tid.

Vi ses på Provstejorden på søndag.

Kom så Såååårt!!!

Luk