Tak til alle for Zebra Cup 2015

Se de mange, glade billeder
I søndags blev Zebra Cup 2015 holdt afviklet i Aalborg Chang. Vi var ualmindelig heldige med vejret, og vi er glade for, at drejebogen virkede, så der var fodbold og liv på Provstejorden fra kl. 10-16 uden afbrydelser. I alt var 146 hold forbi, og der blev spillet 250 kampe fordelt på 16 baner.
Aalborg Chang vil gerne takke alle deltagerne, deres supportere og ikke mindst alle de frivillige hjælpere, der igen i år leverede en fantastisk indsats for at gennemføre stævnet.
Vi glæder os allerede til 2016!
Se de mange vindere i 100-foto galleriet under Zebra Cup eller ved at klikke her.
For de deltagende Chang-hold i aldersgrupper med slutspil endte dagen således:
- U10 Drenge: De to Chang-hold spillede placeringskamp om 5. pladsen i en hård og svær række.
- U10 Piger: De to tilmeldte Chang-hold spillede ligeledes placeringskamp om 5. pladsen.
- U11 Drenge: Chang 2 endte på en 9. plads, mens Chang 1 vandt bronze efter straffespark.
- U11/12 Piger: På grund af få tilmeldinger blev U11 og U12 rækken slået sammen, men dette afholdte ikke Changs U11 piger og Changs U12 piger i at spille finale mod hinanden.
Alt i alt flotte indsatser af alle de deltagende Chang-hold!
Alle resultater ligger tilgængelige på hjemmesiden under Zebra Cup