Chang tabte klart til et bedre hold

Af Niels Torp
(Hirtshals) Topholdet i Jyllandsserien 2 kreds 3 Aalborg Chang tabte noget overraskende til bundholdet Hirtshals 5-0 i opgøret på Hirtshals Stadion søndag eftermiddag. Kampen blev spillet i bagende solskin, hvilket i det mindste de tilrejsende aalborgenserne kunne glæde sig over, da det var det eneste!
Det virkeligt lidt som om gæsterne fra Chang undervurderede hjemmeholdet, der ellers har tabt de tidligere seks opgør i rækken, hvoraf de tre af dem var i overtiden.
- Jeg havde fortalt spillerne før opgøret, at der er forbavsende lidt forskel på top og bund i rækken, siger Claus Gaihede, cheftræner. Hvis Du mangler fem procent rent indsatsmæssigt, så kan forskellen vise sig at blive markant. Det var måske, hvad vi oplevede i dag, men vi er ved godt mod, og arbejder benhårdt videre mod hjemmekampen på Provstejorden på lørdag kl.13.00 mod Hornbæk SF.
Mål blev underkendt
Kampen startede ellers jævnbyrdigt, men det virkede som om, at Hirtshals-spillerne var noget mere tændte end Chang-folkene. De vandt nærkampe og pressede gæsterne, så der aldrig kom gang i noget, der mindede om poleret fodboldspil på en lidt ujævn bane.
Efter 35 minutter kom hjemmeholdet i spidsen med 1-0, da Jesper Ladefoged udnyttede en misforståelse i centerforsvaret hos Chang. Kort før pausen havde Chang bolden i mål, men dommeren underkendte lidt overraskende scoringen, da han mente, at der var lavet frispark mod Hirtshals målmand, Steffen Ledet.
På næste angreb skabte Hirtshals et overtal på midtbanen, men lavede et oplagt frispark, som dommeren ignorerede, og få sekunder senere lå bolden inden bag en sagesløs, Anders Vest, i Chang-målet til 2-0. Minuttet senere ramte Jesper Ladefoged overligger og holdene kunne gå til pausen.
Det var tydeligt, at Chang-spillerne havde fået en ”mindre” skideballe i pausen, og gæsterne var opsat på en hurtig reduceret, men desværre var marginalerne ikke med Chang, da flere gode chancer blev blokeret af en forsvarsspiller.
I stedet blev det 3-0 på et flot skud af Peter Jensen, der gik alene igennem. Senere scorede Jesper Ladefoged til 4-0, og Mikkel Berendt øgede til 5-0.
Den tidligere Chang-spiller, Mads Petersen (søn af Django, Henrik Petersen) nuværende træner hos bundholdet, Hirtshals, kunne glæde sig over de første tre point på kontoen. Kan hjemmeholdet viste samme gejst og gode spil i de resterende opgør, så kan mandskabet fra fiskerbyen måske undgå nedrykning fra Jyllandsserien.
Typisk off-day
Hos Chang var det gråt i gråt, og langt de fleste havde en typisk off-day. Lyshårede, Lasse Risager, viste dog noget fight og vandt en del bolde på midtbanen, ligesom Mandeep Singh var et positivt indhop, og kreerede flere gode chancer til medspillerne efter elegante driblinger.
Chang ligger stadigvæk i spidsen i Jyllandsserien, men på lørdag skal der en hel anden indstilling til, hvis denne position skal bibeholdes, når Hornbæk SF kommer på besøg lørdag kl.13.00!