Menu

Chang vinder afgørende kamp

28. oktober 2014 kl. 18:07
Efter en kneben sejr over Vraa/Børglum IF kan Chang med uafgjort i sidste kamp mod NUBI være sikker på at blive i serie 1

Chang sikrede sig på godt holdspil en afgørende sejr på 2-1 på udebane mod Vraa/Børglum IF i weekendens helt afgørende kamp. Med resultatet kan Chang være sikker på at blive i serie 1, hvis holdet blot får uafgjort i den sidste kamp mod NUBI.

  • Det var en rigtig holdindsats, siger træner Torben Andersen, der roser spillerne for at kæmpe til det sidste. 

Kampen var meget lige, og der var længe spænding om udfaldet. Efter 0-0 ved halvleg, bragte Kasper Sørensen imidlertid Chang foran få minutter inde i 2. halvleg. Vraa/Børglum var derefter tæt på udligning, men i stedet afsluttede Buus Nielsen et flot Chang-angreb, da han med et hovedstød fik Chang på 2-0. Først i overtid fik Vraa/Børglum pyntet på resultatet.

I begge banehalvdele var der skud på stolperne, og der blev også reddet bolde på stregen. Kampen var således meget lige.

  • Alligevel mener jeg, det var fortjent, at vi vandt, siger Torben Andersen. 

Sejren var afgørende for Chang, da et nederlag ville have sendt Chang ned i farezonen. Fire hold kæmper om at undgå nedrykning sammen med Aalborg KFUM, der er tabt. Chang ligger bedst med to point til stregen og kan selv sikre sin beståen i serie 1 i opgøret mod NUBI, der før kampen ligger til nedrykning.

  • Det var meget vigtigt, at vi fik hentet de tre point hjem mod Vraa/Børglum. Nu skal vi bare sikre mindst et point mod NUBI for ikke at være afhængig af, hvordan de går i de andre kampe i sidste runde, siger Torben Andersen, der håber på mange tilskuere og stor støtte på Provstejorden. 
Luk