Dejligt point efter jævnbyrdig opgør

Af Niels Torp
(Aalborg) Chang sikrede sig et point på hjemmebane på Provstejorden, da de lørdag eftermiddag i en jævnbyrdig kamp spillede 1-1 mod Hornbæk SF i Jyllandsserien kreds 2 pulje 3.
Det ene point betød, at Aalborg Chang stadigvæk er i spidsen for rækken, men blot et point foran Thisted FC og Birkelse IF, der er på anden- og tredjepladsen, men de har spillet en kamp færre.
Dårlig start
Chang fik den væst tænkelige start i opgøret på hjemmebanen, da Hornbæk SF efter et par minutter udnyttede den stærke blæst og fik en friløber, hvor Nicolai Erikslev bragte randrusianerne foran med 1-0. Resten af halvlegen vekslede med chancer i begge ender. Ikke mindst Christian Jakobsen brændte en "direktør" tæt under målet, da han sparkede over på en glimrende frispilning af Jacob Gandrup. Kort før pause-fløjtet havde Mandeep Singh en fin hovedstødschance, men han heade lige på gæsternes målmand, Jeppe Fuhlendorff.
I de resterende 45 minutter havde Chang den kraftige vind, som forbundsfælle, men desværre blev det blot til en enkelt træffer efter hjørnespark, da Lasse Risager scorede på et fornemt hovedstød. Begge hold havde chancen for at sikre sig tre point, men hjemmeholdet kan være tilfreds med at vise en god moral efter at komme hurtigt bagud, ligesom de rejste sig igen efter en alvorlig lussing i Hirtshals sidste søndag.
Mød op fredag
Aalborg Chang skal på lørdag eftermiddag møde Viborg FF på udebane, hvorefter Thisted FC kommer på besøg på Provstejorden fredag aften den 27. maj kl.19.00. Her bør mange klubmedlemmer møde op og støtte de sort/stribede i deres heroiske kamp for at blive mellem de fire bedste i rækken, der sikre endnu en sæson i Jyllandsserien.
Billedtekst: Lasse Risager udlignede til 1-1 på et smukt hovedstad og det skaffede Chang et point og holdet er fortsat i spidsen af Jyllandsserien.
Foto: Niels Torp