Menu

Jan Pejtersen tilbage i den blå Chang-træner trøje

image
03. december 2015 kl. 21:44
Ny træner for serie 3 (1)

Aalborg Changs fodboldudvalg er i gang med at løse træner-kabalen for 2016. I den sammenhæng er udvalget glad for at kunne dele nyheden om, at Jan Pejtersen gerne vil træne klubbens herre senior serie 3 (1) - også kaldet 'andetholdet' - efter nytår. Pejtersen afløser Mogens Hurup, som Chang gerne vil takke for sin indsats med holdet i 2015. 

Pejtersen har flere års erfaring som ungdoms- og seniortræner i Gug, Støvring, Nibe og i Aalborg Chang, hvor han senest i 2013-14 havde ansvaret for U17 og U19. Som seniortræner har han trænet hold fra serie 3 til jyllandsserien.

Før trænergerningen var Pejtersen en solid forsvarsklippe - bl.a. på Nørresundby's førstehold, hvor han var blandt Kjeld Senecas udvalgte i det legendariske 3. divisionsbrag mellem AaB og NB i 1983. Forud for tiden i NB spillede Pejtersen i B52 og såmænd også i Chang i junior-årene.

Udover sine egne meritter i Chang, så er Pejtersen også ophav til Changs nuværende førsteholdsspillere RP og KP og til Mathilde på dame senior 1 - så Pejtersen-navnet klinger allerede i Chang. 

Velkommen!

Luk