Menu

Ny cheftræner i Chang

image Terkel Christensen (tv.) og Claus Gaihede (th.) styrer Jyllandsserieholdet i 2016
19. november 2015 kl. 12:48

Aalborg Chang har tilknyttet Claus Gaihede (til højre i billedet) som cheftræner for Jyllandsserieholdet fra 1. januar 2016.

Fodboldudvalget og sportschef Jesper Hjorth er stolte over, at det er lykkedes, at få Claus Gaihede tilbage til klubben, hvor han startede som spiller i 1969, og hvor han begyndte sin trænerkarriere allerede som 13-årig i 1976.
Claus har masser af børne- og voksenpædagogik på CV'et - med uddannelser, erfaring og netværk, der gør, at ALLE medlemmer, trænere, koordinatorer og frivillige i Chang godt må stille forventninger i forbindelse med, at Claus kommer til klubben.

Claus, som fylder 53 år i dag, er uddannet lærer og arbejder til daglig som EuroClass koordinator på Skipper Clement Skolen i Aalborg. Foruden læreruddannelsen har han en baggrund som befalingsmand i Livgarden, og så har han den højest opnåelige træner-uddannelse; P-licens.
Foruden sin uddannelsesmæssige baggrund har Claus solid erfaring med børne-, ungdoms- og seniorfodbold samt klubudvikling fra jobs som træner, udviklingskonsulent, underviser mm. i Chang, B52, Løgstør, AaB, Jammerbugt Kommune og DBU. I DBU-regi var Claus i 8 år ansat med ansvar for implementering af Den Røde Tråd i dansk fodbold.

Claus bliver cheftræner for klubbens 1.hold, og skal sammen med assistenttræner Terkel Christensen (tv.) primært sikre, at holdet bliver i Jyllandsserien, som vi lige er rykket op i. Claus vil desuden medvirke aktivt til, at Chang lykkes med de initiativer, der er igangsat af klubbens udvalg, for at styrke Changs sportslige og sociale kvaliteter som breddeklub med stærke børne- og ungdomsafdelinger.

 

Chang ønsker Claus velkommen!

Ta' godt imod ham!

Luk