Menu

Nyt damesenior-setup i Chang

image
04. marts 2021 kl. 10:24

Til den kommende sæson har klubben valgt justere setup’et i dameseniorafdelingen, hvor det sociale vægtes meget højt. Grundet vigende medlemstal de seneste år og vanskeligheder med at stille hold i turneringsregi, har klubben i samråd med spillertruppen besluttet at damesenior i forårssæsonen tilmeldes i 7-mandsturneringen. Træning og kamp ledes af en gruppe af spillerne, der alle vil arbejde hårdt for at genskabe et miljø, der er attraktivt for nye damespillere.

Holdets tidligere træner, Thomas Hegelund, er til forårssæsonen ansat som U18 pigetræner sammen med Ida Ørum og Christina Johannesen. Håbet er at trænerteamet i fællesskab kan løfte holdet, så spillerne fastholdes og fremover kan udgøre grundstammen i dameseniorafdelingen. Det er også planen at Thomas følger holdet op i seniorafdelingen når den tid kommer.

I forårssæsonen træner dameseniorholdet hver onsdag kl. 18.30-20.00. Nye spillere er naturligvis velkommen til at prøve talentet af i Chang. Kontakt gerne holdets tovholder, Mette Jacobsen, på mail: mettevjacobsen@gmail.com eller tlf.: 2972 6506 for at høre nærmere.
Til årets første træning mødte 10 damespillere op, så der er håb for en god forårssæson.

I håbet om at kunne lokke endnu flere damespillere til har klubben valgt at reducere kontingentet, så det i foråret kun koster 600 kr. at blive medlem i dameseniorafdelingen. Info om indmeldes kan findes via http://www.aalborgchang.dk/klubben/indmeldelse/.

Luk