Pokaleventyret sluttede mod superligaholdet fra Esbjerg
Torsdag den 26. september blev desværre endestationen for Changs serie 1 hold i pokalturneringen. Superligaholdet og de forsvarende pokalmestre fra Esbjerg gæstede provstejorden og leverede en overbevisende indsats, som resulterede i et 1-7 nederlag til Chang.
Trods nederlagets størrelse var det en rigtig flot indsats af holdet, som gennem hele kampen viste stor ærgerrighed og fighterhjerte! Der blev kæmpet godt i duellerne og spillet flot pasningsspil når chancen bød sig. Flere gange var vi lige ved og næste i forhold til chancer og gennembrud, men forskellen mellem serie 1 og superliga blev især synliggjort i de situationer. Vi gjorde absolut det vi kunne og selvom resultatet ser voldsomt ud var det ikke et udtryk for selve kampen.
Vi kan være alt i alt være meget stolte af kampen og det vi ellers har leveret i pokalturneringen.
Kampen blev overværet af ca. 1100 tilskuere og gjorde pokalkampen til en super oplevelse for spillerne og klubben, så tusind tak til alle fremmødte!
Morten Borregaard stod for reduceringen til 1-4, på straffespark i starten af 2. halvleg.
Nedenstående billeder af Lars Bo Nielsen: Se Flickr profil