Menu

Fuldt program for U14

image
Kasper Boe Johansen
07. august 2015 kl. 23:04
Fire kampe fordelt på to dage for både første- og andetholdet står på menuen, når U14 holder træningsstævne i weekenden

Hele 18 U14-kampe bliver der spillet på Provstejorden i weekenden, når Chang er vært for et træningsstævne som sidste optakt inden turneringen starter næste weekend. Ni hold fordelt på to niveauer gæster Changs baner og fylder således godt op i klubhuset og på banerne lørdag og søndag.

De ni hold er delt op i to puljer (en på M-niveau og en på B-niveau), hvoraf fem af holdene er tilmeldt i M-puljen: St. Restrup, Gistrup, Aars, Brønderslev og naturligvis Chang. De fem hold møder hinanden en gang hver og får således to kampe lørdag og to kampe søndag. I B-puljen er der deltagelse af St. Restrup, Vejgaard, Klokkerholm og Chang, og idet det desværre ikke lykkedes at finde et femte hold til at være med, er kampplanen lavet således, at to af holdene møder hinanden to gange, så der også her bliver fire kampe til hvert hold i løbet af weekenden.

Den nye U14-årgang skal for første gang stifte bekendtskab med 11-mandsfodbold i den kommende sæson, som allerede går i gang næste weekend. Derfor er stævnet en god mulighed for at få nogle 11-mandskampe i rygsækken inden det bliver alvor om en uge. Med fire kampe - godt nok at lidt kortere varighed end normalt - skulle der bliver rig mulighed for at eksperimentere med såvel startopstillinger som formationer, så holdene er optimalt forberedt til den kommende sæson.

Vejrudsigten ser fornuftig ud, så kig ned og nyd det gode vejr og en god omgang fodbold.

Luk