Hyggeaften for U-14 B
Se nu er det således, at jeg altid uanset hvilket hold jeg har været træner for, udlover hjemmelavede frikadunser, hvis holdet vinder 3 kampe i træk. En god måde, at fremprovokere en ekstra arbejdsindsats inde på grønsværen… Og da både vores 11 mands hold og 7 mands hold nappede 3 sejre på stribe, ja så stod den altså på føromtalte dunser i Chang.
6 kg fars fattigere kunne jeg servere de føromtalte runde tingester, onsdag d 21 november, da træningen var overstået… Om det var ren sult, eller om de virkelig smagte så godt som der blev givet udtryk for vides ikke, men jeg skal dæleme da godt nok love for, at fadene blev ryddet. Aldrig har jeg set spillerne så engegerede om en opgave, som da de føromtalte dunser, skulle kyles i svælget… Der blev spist – hygget – og snakket på kryds og tværs hen over bordene, så det var en fryd at opleve.. Jeg valgte på selv samme dag, at sige nogle bevingede ord til drengene, og til Brian, som har gjort en kæmpe indsats, grundet meget fravær til træning fra min side… Heldigvis får det en ende nu, da vi dels er blevet 3 mand i trænertruppen , og samtidig har vi fået rykket træningstidspunktet frem til KL 18.30 – 20.00…
Og inden alt for mange nu går i panik over vi kommer væltende med 30 U14 spillere ned på anlægget så sent, vil jeg lige understrege følgende: Vi træner fra januar – marts alle mandage og onsdage fra 18.30 – 20.00, og så snart de andre baner frigives, træner vi tirsdag – torsdag 18.30 – 20.00:: til den tid skulle der gerne være plads, selvom hele seniorafdelingen også træner her!!!! Hvad fremtiden ellers vil bringe omkring tilgang af nye spillere ,samt vores nye træningsmetoder fra Januar, må tiden ligesom vise.. En ting kan jeg love: vi bliver et endnu stærkere hold end vi har været i år..
Jeg vil gerne slutte af med, at ønske alle trænere – ledere og spillere i Chang en glædelig jul.. Uanset hvor langt i nåede i jeres respektive puljer, skal i være stolte af jer selv, og nyd den lille ferie der nu står for døren… En særlig tak skal lyde til alle de forældre vi har haft fornøjelsen af, at lære og kende her i 2012.. Jeg glæder mig til, at i alle forhåbentlig vil støtte op om vores kommende sæson? Så skal vi nok forsøge, at levere varen!!
Træner Teamet U-14B