Menu

Nyt projekt skal løfte ungdomsfodbolden i Chang

image
02. september 2020 kl. 10:40

Aalborg Chang har indgået et 2-årigt samarbejdsprojekt med DBU og Bevæg dig for livet i Aalborg Kommune. Dette med henblik på at motivere og fastholde eksisterende ungdomsmedlemmer i alderen 11-17 år, samt rekruttere flere nye til Aalborg Changs idrætstilbud.

Projektet arbejder med 3 forskellige spor, der hver især skal medvirke Chang bliver et bedre og sjovere sted at være ung fodboldspiller.

  1. Aalborg Chang vil gennem ansættelse af en Børneudviklingstræner (Christian Borup) sættes fokus på at øge udvalgte årganges fodboldfærdigheder i min. 6 måneders, hvorefter indsatsen rettes mod andre årgange. Det giver dermed mulighed for på tætteste hånd at implementere den fodboldfaglige retning, der skal til for at sikre den rette aldersrelaterede træning på en given årgang og skabe større sammenhængskraft og udvikling i klubbens børnefodboldtilbud.
  2. Aalborg Chang ønsker at give klubbens unge medlemmer en stemme, hvorfor der tilstræbes at nedsætte et børne- og ungdomsråd, der bidrage med deres perspektiv på klubbens udviklingsmuligheder. I første omgang ønskes der at nedsættes et ungdomsudvalg bestående af forældre, trænere og bestyrelsesmedlemmer, som rådet i første omgang skal referere til. Børne- og Ungdomsrådet skal tilføjes konkrete økonomiske midler som de i fællesskab med ungdomsudvalget kan sætte i spil ift. nye aktiviteter – sportsligt og socialt, der kan medvirke til at flere af lokalområdets yngre beboere i målgruppen bliver medlemmer i Aalborg Chang.
  3. Uddannelse af nye frivillige ung-ledere, trænere og frivillige. Aalborg Chang grundlag hviler på en frivillig indsats, hvilket vi i højere grad ønsker at uddanne vores ungdomsmedlemmer i. Konkret ønsker klubben at uddanne flere ung-trænere på tværs af ungdomsårgangene. Trænere der skal træne og vejlede klubbens yngste medlemmer som dermed medvirker til at sikre klubbens værdi- og fødekæde. Indsatsen går i tråd med ovenstående succeskriterier.

 

DBU og Bevæg dig for livet i Aalborg Kommune støtter projektet med 25.000 kr. årligt. Har du gode ideer til, hvordan projektet kan komme godt fra land eller har du spørgsmål, er man velkommen til at kontakte Morten Borregaard på formand@aalborgchang.dk

Luk