Den flotte pokalsejr mod Gug var tilsyneladende steget Chang-drengene til hovedet, for der blev ikke løbet mange meter i kampen mod KFUM, der kunne arbejde en 2-1-sejr hjem. Dermed satte Chang sig selv et skridt tilbage i kampen om den andenplads, der burde være mindstekravet i puljen.
Gæsterne fra KFUM kom til Provstejorden med en klar plan om at forsvare deres eget mål bedst muligt og så håbe på en omstillingsmulighed i ny og næ. Det fik de allerede i første minut, da to småfejl i midterforsvaret gav dem en friløber, som blev udnyttet til en tidlig føring. Chang fik masser af plads at spille på mod en modstander, der var mere interesseret i at forsvare deres mål end i at erobre bolden, så i bagkæde og forrum var der sjældent pres på boldholder. Det betød, at Chang ved at vende spillet kunne lave overtal på kanterne og faktisk også kunne lave gennembrud fra midterforsvaret eller fra midtbanen, og det var da også efter et sådant at Høyner kunne udligne efter bandespil med MH på kanten af feltet. Der var flere optræk til chancer, når man kom ind over midten fra siderne eller fik spillet diagonalt på ydersiden af KFUM's tremandsforsvar, men generelt var boldomgangen for langsom, og flere af spillerne lod sig lokke til at tage sagen i egen hånd og forsøge sværere ting end de magtede. Det gav en hel del unødvendige boldtab, som KFUM-spillerne ikke var blege for at spille i dybden og løbe efter, og da Chang mistede balancen på holdet og oven i købet var meget sløve om at løbe retur, var det ikke et ufarligt våben for gæsterne.
Anden halvleg forløb efter samme skabelon, med langsom og sjusket boldomgang hos Chang-spillerne, der blev mere og mere utålmodige og dårligere og dårligere til at spille hinanden gode. De forreste fire lå på linje i frontkæden uden synderlige tiltag til at true i dybden, backerne lå højt men fik sjældent noget at arbejde med, og dermed var initiativet overladt til den defensive 4-blok, som tog for meget ansvar på deres skuldre og derfor ofte endte i noget rod. Med mange spillere foran boldholderen var det svært at gå i genpres efter boldtab, hvorfor KFUM nemt kunne spille bolden fremad, hvor de var hurtigere om at løbe frem end Chang-spillerne var om at løbe tilbage. Selvfølgelig gik det også galt på et tidspunkt, da de kom i overtal i et kontraangreb, og selvom Esben fik presset angriberen ud i en spids vinkel, lykkedes det at trille bolden i mål. Chang kunne ikke mande sig op til at lægge den nødvendige energi og koncentration ind i kampen for at lægge pres på KFUM, og derfor blev det til et nederlag mod et hold, som ellers kun havde hentet en enkelt sejr i løbet af efteråret.