Efter det rædsomme nederlag i Hals var der en helt anden koncentration over Chang-spillernes indsats, da Farsø/Ullits kom på besøg, og forskellen var til at få øje på, idet det endte med en rekordstor sejr på intet mindre end 11-0, hvoraf Wilfred tegnede sig for fem af scoringerne.
Der gik godt et kvarter inden der blev taget hul på målscoringen, men Chang havde også inden da et stort spille- og chancemæssigt overtag. Med sikre pasninger blev bolden flyttet rundt i højt tempo i hele banens bredde, og dermed blev der hele tiden skabt plads til at man kunne spille forbi gæsternes midtbane, hvor mellemrumsspillerne denne gang var gode til at falde ned og modtage afleveringerne fra midterforsvaret eller fra de centrale midtbanespillere. Med meget spil i mellemrum var der også rig mulighed for at lave stikninger igennem Farsøs bagkæde, og hvis det rigtige løb ikke kom, var man flinke til at vende spillet og derved give tid til at lave nye løb bagom forsvaret. Den første scoring kom efter at Jonas flænsede modstandernes forsvar med et raid på tværs af banen for til sidst at spille Wilfred fri, og senere kom Viktor på måltavlen med et flot langskud. Kort efter blev kampen mere eller mindre afgjort på et straffespark begået mod MH, som Jonas udnyttede, mens Wilfred lige inden pausen kun øge føringen yderligere efter et smart lob fra Viktor. Farsø skabte ikke mange chancer, men havde en enkelt spiller, som med fart og dynamik flere gange fik snoet sig igennem adskillige Chang-spillere og kunne være kommet helt igennem, hvis ikke værterne havde været så disciplinerede i forsvarsarbejdet.
I anden halvleg blev målscoringen sat i gang af Daniel efter et flot bandespil mellem Nymark og Reberholt, og så kunne Wilfred ellers følge trop med to scoringer inden for ét minut. Høyner headede Grønnings hjørnesparksbold i nettet ved bageste stolpe inden Grønning selv fik scoret, da han fik kæmpet sig først på bolden på et fladt indlæg mod forreste stolpe. Den halve snes blev opnået, da kampens store profil Wilfred scorede sit femte mål, og til allersidst satte Grønning punktum ved at score på en friløber. Undervejs nåede Esben også lige at vise sit værd ved at redde en friløber, men ellers var det imponerende at se, hvordan Chang fortsatte med at holde højt tempo og spille hinanden gode frem for at gå efter personlig succes, selvom kampen for længst var afgjort. Der var god bevægelse blandt Chang-spillerne, hvor de afgørende dybe løb kom fra mange forskellige spillere, mens holdkammeraterne var gode til at fylde hullerne op, så der hele tiden var balance på holdet. Hele ni af de tolv markspillere havde enten sidste eller næstsidste fod på en scoring, og det vidner både om at alle involverede sig i spillet og havde noget at byde ind med, og om at man gjorde hinanden gode - og så er Chang svære at dæmme op for.