Inden kampen i Nørresundby lå Chang og Solsiden side om side på tabellens sidsteplads, men det blev der lavet godt og grundigt om på, da de zebrastribede indkasserede et nederlag på hele 8-2. Dårlig opdækning og risikabel boldomgang var en dårlig sammensætning mod et Solsiden-hold med uimodståelig fysik.
For første gang i sæsonen var Chang oppe imod et hold, der spillede med to angribere, og den udfordring fik man ikke håndteret ret godt. Radu, som ellers i så godt som alle andre kampe havde formået at pakke modstandernes enlige angriber ind, blev gang på gang efterladt alene med to modstandere, når holdkammeraterne stormede frem for at score mål. Det blev kostbart allerede efter to minutter, da Solsiden med en lang bold fik skabt en to-mod-en-situation, som de udnyttede til en scoring. Chang angreb som vanligt med begge backs og spillede derfor i princippet seks mod fem på Solsidens banehalvdel, men i form af snævre driblinger og lange sideskift blev der taget for mange chancer i spillet til at overtallet kunne udnyttes, og i stedet kunne Solsiden angribe kontra ved enten at spille bolden direkte frem til de to angribere eller ved at løbe bolden frem med de langt mindre Chang-spillere halsende efter sig. Anders i målet og Radu måtte flere gange afværge store målchancer, men da Solsiden scorede tre mål i rap, måtte Chang sadle om og sætte Malthe ned som en ekstra midterforsvarer. Det gav en noget mindre urolig kamp til fordel for de fysisk klart mindre Chang-spillere, og det lykkedes nu også at spille sig igennem til et par store chancer. Rasmus brændte dog et straffespark begået mod Bengaard, og kort efter blev det til en dobbeltchance, hvor Jonathan og Bengaard sparkede på henholdsvis stolpe og overligger på riposter. Og som det så ofte går, kunne Solsiden kort inden pausen øge til 5-0 på en ny kontra, hvor Chang følte sig snydt for et klart frispark midt på banen.
Anden halvleg startede en smule nervøst for Chang, som igen skulle bruge lidt tid til finde de rigtige tidspunkter at udfordre på og derfor fortsat havde en del boldtab. Det hjalp dog gevaldigt at få startet angrebene kort og ved jorden, så man undgik alt for mange dueller, og når først der var ro på bolden, kunne man nemt spille ind over midten og bringe spillet længere frem, hvor man også lykkedes med at komme til afslutninger. Solsiden skulle dog score yderligere tre gange, da de først havde glæde af deres højde og fysik på et indlæg og senere scorede på et drøn af et langskud og endnu et kontraangreb, men efterhånden som Chang fik luget ud i boldtabene, satte man sig mere og mere på spillet. Det var stadig svært at spille sig igennem en blok af fem store Solsiden-spillere, fordi man tabte duellerne lige så snart det blev fysisk, men fine forsøg fra distancen og fra spidse vinkler blev det da til, ligsom man i ny og næ kom til lidt sværere afslutninger i et tæt pakket straffesparksfelt efter hurtige kombinationer eller en enkelt veltimet dribling. Der var også et par store afbrændere imellem, så det blev kun til to reduceringer, begge gang ved Rasmus på Andreas' oplæg. Kampen var et klart bevis for, hvor skarp man skal være, når man er fysisk underlegen, for Solsiden er bestemt ikke noget bedre fodboldhold end Chang, selvom det enkeltstående resultat fortæller noget andet.