U13 puljevinder og sikre oprykning til forårets B1 i VAND´vittigt opgør mod KB81
Efter et fornemt efterår, hvor drengene gang på gang har spillet fantastisk fodbold, var resultaterne faldet sådan ud at sæsonens sidste kamp også var en direkte duel om puljesejren.
Inden gårsdagens kamp, var drengene a point med KB81, som samtid var eneste hold drengene har tabt til i sæsonen, da det hjemme blev til et 2-3 nederlag.
Det var et nederlag, drengene var fuldt ud besluttet på at viske væk, og det var et målsat og koncentreret madskab der tirsdag aften kunne begynde opvarmning.
På samme tid besluttede vejrguderne at de også ville spille med, og hele kampen blev gennemført i skybruds lignende tilstande.
Det betød dog ikke meget for drengene der spillede vel nok deres bedste kamp i sæsonen, og specielt første halvleg var et fantastisk skue.
KB81 blev spillet baglænges ud af eget stadion, i en halvleg hvor sammenspillet fungerede perfekt, og de angreb som KB81 fik, blev pillet stille og roligt fra hinanden.
Ved pausefløjtet kunne vi notere os en 6-1 føring.
Efter Pausen var det som om vejret blev endnu værre og det var til tider svært at se fra den ene bane halvdel til den anden, det betød også at spillet blev en del svære og tilfældighederne en hel del støre.
Med et heldigt nedfald fik KB 81 først reduceret til 6-2 og midt i anden halvleg blev det også til 6-3.
Men nærmere kom de aldrig, og ved dommerens sidste fløjt kunne Chang drengene juble over en helt igennem velfortjent puljesejer og dermed også oprykning til forårets B1, hvor der venter os mange nye spændende kampe.
I gennem sæsonen har en hel del af årgangens drenge været inde over holdet, og der skal lyde en ligeså stor tak til dem, som se 11 spillere der i går var på banen.
Kampen blev overværet af flere af årgangs spillere og forældre der havde trodset det forfærdelige vær for at støtte holdkammerarterne en stor tak til dem lige så.
Træner
Kristoffer Stormark