Chang havde trods notorisk spildominans aldrig slået Gug i en 11-mandskamp, og da man ydermere i de første fire turneringskampe i foråret kun havde skrabet ét point sammen, faldt 2-1-sejren på et særdeles tørt sted.
Første halvleg var mere eller mindre spil til ét mål, nemlig hjemmeholdets. Gæsterne fra Chang havde bolden i langt det meste af tiden og ramte en fin balance imellem at spille tålmodigt for at skabe åbninger og at spille forbi Gug-midtbanen, når der var plads til det. De fremadrettede afleveringer til spillere i mellemrum eller bagrum kom fra mange forskellige positioner, hvilket kunne lade sig gøre, fordi samtlige spillere spillede med god selvtillid, tog ansvar for spillet, var dygtige med bolden, og forstod at løbe i frie positioner. Samtidig formåede man at lave chancer på mange af de bolde, der blev spillet i mellemrum, idet bolden blev holdt centralt, hvorfra der hele tiden kunne forsøges med små stikninger igennem Gugs bagkæde. Ikke alle stikningerne lykkedes, men den afgørende aflevering lå hele tiden og lurede, og de forreste var også hele tiden klar på tage de dybe løb ind i feltet for at komme til afslutning. Føringsmålet kom dog lidt længere tilbage fra, idet Winterberg efter bolderobring førte bolden forbi Gug første kæde og spillede i mellemrum til Wilfred, som blev retvendt og kunne sende Grønning af sted i dybden. Det blev også til 0-2 inden pausen, da en offensivt indstillet højreback i Høyner blev spillet fri til afslutning i feltet, hvor Wilfred kunne sparke riposten i mål.
Hvor første halvleg havde været med Chang i teten, forløb anden halvleg mere efter Gugs plan. Ved at samle deres stærkeste spillere på midtbanen formåede de at bringe mere fysik ind i kampen og slå meget af Changs spil i stykker. Gæsterne forsøgte stadig at spille deres eget spil, men var lidt for længe om at flytte bolden og fik dermed ikke tid til at holde samme kvalitet i spillet, og de deraf følgende boldtab resulterede straks i bolde frem mod Changs bagkæde, hvor Gug havde en del mere fart at komme med og derfor var ganske farlige. Hjemmeholdets reducering kom kort inde i halvlegen, da en lang bold blev forlænget videre til deres hurtige kantspiller, som kunne lobbe bolden over Esben og i mål, og så var der pres på Chang-spillerne. Gug fik presset sig igennem til en del farlige situationer i feltet, men Chang-spillerne kom hele tiden i vejen, mens Esben reddede en friløber, da det blev afgørende farligt. Det lidt risikable Chang-spil bar frugt, når de fik spillet sig ud af det første pres og kom bagom Gugs midtbane, hvilket skete ganske ofte. Man fortsatte med at true Gugs bagkæde med små stikninger og dybe løb, hvilket tog presset af Chang-forsvaret og også burde have kastet mål af sig, da Nikolaj slap fri i højre side, men afsluttede selv i stedet for at spille på tværs til en helt fri Høyner. Chang fik stabiliseret holdet ved at bringe lidt mere fart og lidt mere fysik ind på holdet og formåede at holde føringen kampen ud og hente en helt fortjent sejr.