Efter 11-0 i den første kamp mod Farsø/Ullits skulle man tro, at Chang havde ret gode chancer for at vinde efterårsturneringens sidste kamp, men sådan skulle det ikke gå. Farsø kunne med en sejr redde sig fri af nedrykning, og mod et uoplagt og tilbagelænet Chang-hold var det ingen sag for hjemmeholdet at hive en 2-1-sejr i land.
Chang lagde fra land i vanlig boldsikker og tålmodig stil og havde let ved at spille sig uden om værternes pres og frem på den sidste tredjedel af banen. Også her var spillet nogenlunde fornuftigt, og der kom masser af fine løb bagom hjemmeholdets bagkæde og masser af stikninger, omend en del af dem blev for upræcise eller havde for meget kraft. De største chancer kom i form af en friløber til Wilfred, en løs bold til Nikolaj, et gennembrud af Høyner og en trippelchance i feltet, men ellers manglede der lidt vilje til at tage ansvaret for at få afsluttet angrebene. Farsø levede mest på kontra og havde i Musa vel nok rækkens dygtigste individualist, som nærmest uden hjælp kunne lave chancer til sig selv med sin fart, driblinger og gåpåmod. I starten fik Chang lukket nogenlunde ned for ham, men som halvlegen skred frem, blev der mere plads til ham, fordi Chang i takt med overtaget begyndte at sløse. Returløbene hos de forreste var ikke længere så disciplinerede, og når bolden gik den anden vej, nåede der ikke så mange spillere med i angrebene. Samtidig begyndte man at tage flere chancer i offensiven, holde for længe på bolden, modtage bolden med ryggen mod mål og forsøge for meget på egen hånd, og dermed gjorde man sig selv sårbare, hvilket blev straffet sidst i halvlegen, da en lang bold blev omsat til en pauseføring til hjemmeholdet.
Anden halvleg startede skidt for gæsterne, som havde svært ved at spille ind i den centrale midtbane og dermed mistede mange bolde på egen banehalvdel. Farsø var hurtige til at spille frem til deres forreste, som ofte var i ligetal og dermed havde gode chancer for at komme til afslutninger, og Esben måtte på overarbejde for at holde Chang inde i kampen. Samir fik udlignet på en fremragende fremlægning fra Winterberg, men der gik ikke mange minutter inden Farsø igen var i front, idet en skidt diagonalbold blev opfanget midt på banen, hvor de kunne løbe lige op og score. Situationen var betegnende for Changs indsats, for selvom fejlafleveringen var skidt nok i sig selv, var der stadig flere Chang-spillere, som kunne have forhindret målet ved at tage situationen alvorligt og løbe tidligere hjem. Det blev kun til ganske få gode Chang-angreb efter pausen, og det kom så godt som hver gang efter tålmodigt spil, hvor man fik flyttet mange spillere frem på modstandernes banehalvdel. Det var bare sjældent at der var kvalitet nok i de enkelte spilleres aktioner til at man kunne fastholde bolden så længe, og derfor var Farsø meget farligere og havde udover et stolpeskud og et par halve friløbere en kæmpe chance, der blev sparket i sidenettet. Kampen var meget typisk for Changs efterår, hvor man kun en enkelt gang i seks kampe mod de tre dårligst placerede hold i rækken har kunnet mande sig op til at levere en ordentlig præstation, og så er det svært at spille med om topplaceringerne uanset hvor højt et topniveau, man kan præstere.