Menu

Changs unge stjerner (Årgang 2010)

image
27. april 2017 kl. 11:29

327 forældre havde denne lørdag formiddag fundet vej til Dall/Ferslevs Stadion, hvor solen lyste om kap med Changs unge stjerner. Chang havde valgt at stille med 4 jævnbyrdige hold til Spar Nord Cup 2017. Chang stillede med følgende spillere: Andreas, Bastian, Benjamin, Christian, Felix, Frederik, Jonas, Kasper, Mathias, Nicklas, Nicholas, Noah, Otto, Rasmus, Valdemar, Valentin, Victor, Viggo, Vitus og William.

Chang indledte alle kampe i den frontale angrebsformation 0-0-3 med meget forskelligt udfald. Vi ønskede at skabe et Chang domineret kaos på banen, hvor vil kombinerede de tekniske driblere med dem som stolede mere på deres hurtighed og kraftfulde spark. De 4 Chang hold var fordelt i 4 grupper af 4 hold. Enkelte klubber havde valgt at stille med rene A-hold, hvilket kunne ses på banen. Derfor fik Chang efter de 4 indledende gruppekampe heller ikke alle 4 hold med i A-slutspillet. Men spillerne strålede om kap på banen og der blev scoret mega mange mål :)

I pausen gik Chang spillerne til pølsevognen for at forsyne sig med en velfortjent Stadion platte, for det var nu det som fædrene mente hørte sig til, nu når de nu endnu en gang var på stadion. Spillerne holdte sig heller ikke tilbage og indtog energi i sin reneste hvide form.

Slutspillet gik i gang, og de første kampe gik godt, men det var som om at energien hurtigere slap op, dog var der også flere lyspunkter. Chang 1 “slutspilsfinale” blev indledt med vi kom planmæssigt foran 1-0 i det 1. minut. Spillerne udførte et perfekt overfalds pres, som endte i en friløber. Som kampen skred frem kom modstanderen dog mere med i spillet og ud af en tilfældighed i det 6 minut blev der udlignet. Bolden blev givet op og Changs fantastiske angreb blev brudt af en lang tå hvorpå bolden fløj mod Changs mål, og var det ikke for obstruktion midt på banen ville Chang spillerne have nået bolden, 1-2. Frustrationen bredte sig tydeligt på bænken hvor træneren vredt så til. I det 8 minut blev der lavet et par taktiske ændringer, hvilket blev belønnet sekundet efter, et spark blev sendt mod mål og via stolpen blev det til 2-2, og vi kunne nu håbe på at vi havde den bedste målscore. Som sekunderne var ved at rinde ud erobrede Chang bolden midt på banen, der blev lavet et par tekniske svære driblinger og stikningen blev sendt afsted Changs lynhurtige angriber opfattede hurtigt situationen og løb røven ud af bukserne for at banke bolden ind tilslut resultat 3- 2. Spillerne faldt om halsen på hinanden og kampråbet kunne høres ud over hele anlægget.

Flere spillere kunne ikke forstå hvad der var sket, og denne dag blev hurtigt udnævnt til at være den bedste dag i hele deres liv efter de havde fået overrakt medaljer og den 2 meter høje pokal.

Fra trænerne skal der lyde en Tak til forældrene for at vi må spille bold med jeres knægte :)

 

  

  

  

Luk