Menu

Tidlig julegave til Aalborg Chang

image
01. december 2023 kl. 11:30
Endnu tættere på målet med bevilling fra Villum Fonden

En stor fondsbevilling fra Villum Fonden betyder, at Aalborg Chang er tættere på målet om at etablere en rekreativ trappehave langs klubhuset på Provstejorden. Villum Fonden har støttet projektet med 800.000 kr., der samlet set er budgetteret til ca. 1.800.000 kr. hvorfor klubben i øjeblikket søger andre støttemuligheder.

Idéen er at opføre en trappe-have, der forbinder klubhuset med det lavereliggende baneanlæg. Hermed styrker vi samhørigheden mellem aktive og tilskuere. Den skal danne en oplevelsesrig overgang mellem klubhus og baner. Trappen skal både fungere som en rekreativ skrænt-have og terrasse foran klubhuset. Derudover skal den også sikre at bevægelseshæmmede og barnevogne etc. bedre adgangsforhold.

Hertil udtaler formand Morten Borregaard: ’Udviklingen af klubbens faciliteter har længe stået højt på ønskelisten. For Aalborg Chang handler om at gentænke anlægget på en bæredygtig måde på såvel overordnet som detaljeret niveau til gavn for nuværende og fremtidige medlemmer, mens også for lokalbefolkningen, områdets institutioner og øvrige foreninger.’

Det er klubbens vision at idrætsanlægget udvikler sig fra at være centrum for Aalborg Changs aktiviteter for fodbold og tennis til at være et lokalt centrum for bevægelse og socialt samvær for alle aldre, og flere generationer.

Villum Fonden er en almennyttig fond, der støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning samt miljømæssige, sociale og kulturelle formål i ind- og udland. 

Villum Fonden er stiftet i 1971 af civilingeniør Villum Kann Rasmussen - grundlægger af bl.a. VELUX A/S og andre firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag. Villum Fonden er hovedaktionær i VKR Gruppen.

Læs mere om bevillingen fra Villum Fonden/Velux her.

 

Klubhuset som det centrale samlingspunkt

Aalborg Changs arealer spreder sig over et stort areal. Vi ønsker med projektet i endnu højere grad at gøre klubhuset og arealerne heromkring til samlingspunktet for vores aktiviteter. Derfor ønsker vi også med projekt ’trappehaven’ at skabe en skabe en bedre forbindelse til vores multibane og tennisanlæg – som vi forhåbentligt på sigt kan udvide med padelbaner. Hele området omkring multibanen ønsker vi også at renovere og udvikle til træningsområdet med mulighed for ophold, leg og boldspil. Vi har på sigt også en ambition om at banen foran klubhuset skal fungerer som fodboldafdelingens opvisningsbane.


Aalborg Chang har ca. 1100 medlemmer og har gennem de senere år oplevet en stor medlemsfremgang. Det skyldes ikke mindst at vi i 2021 lykkes med at realisere renoveringen af vores klubhus, samt opførelsen af Skipperen Idrætshus, der bl.a. har betydet en udviklingen af nye motionstilbud.

 

For yderligere information om projektet kan man henvende sig til formand Morten Borregaard på tlf. 29450546 eller mbp@aalborgchang.dk.

Luk