Menu

Aalborg Chang leder efter ny 1.holdstræner (herresenior)

image
28. september 2022 kl. 14:30
Deadline for ansøgning 1.november 2022

Som 1.holdstræner i Chang, skal du først og fremmest være parat til at være ansigtet udad til og bindeleddet i en stor seniorafdeling. På nuværende tidspunkt har vi otte herreseniorhold og fire 7-mandshold i dameafdelingen.

Aalborg Changs 1. hold spiller til dagligt i Jyllandsserie 1, hvor de aktuelt kæmper for at undgå nedrykning. Vi har en stor gruppe spillere, der alle er sultne og motiveret for at dette kommer til at ske. Du vil i vores nuværende trup møde en flok relativ unge, dygtige spillere, der gerne vil vinde, men også fungerer fremragende socialt. Det er en god blanding af Chang-drenge suppleret med folk fra ude fra – som oftest studerende. Træningsfremmødet er højt og niveauet fra top til bund er ikke så stort, hvorfor du vil have en stor pulje af spillere at vælge imellem.

Du vil indgå i tæt samarbejde med det øvrige trænerteam bestående af assistenttræner Mads Bloch og målmandstræner Kenneth Stenild, samt holdleder Terkel Christensen. Derudover arbejder klubben på at oprette en ny funktion som udviklingstræner, der ligeledes skal understøtte 1.holdsteamet. Som ny træner har du dog også, til en vis grænse, mulighed for at selv at præge det nye trænerteam.

Foruden ansvaret som 1.holdstræner, forventer vi, at du agerer bindeled i seniorafdelingen til børne- og ungdomsafdelingen i samarbejde med Fodboldudvalget. Det være sig f.eks. ved at understøtte at 1. holdspillere kan agere hjælpetrænere eller dommere ved Zebra Cup, samt at de hjælper til som frivillig i klubben.


Hvad forventer vi af dig?

  • 2 x ugentlig træning + kamp i weekenden
  • Understøtte klubbens setup omkring 1. holdet
  • Bidrage til videreudviklingen af en af Nordjyllands største seniorafdelinger
  • Du er samarbejdsvillig og i stand til at lede seniorafdelingens trænergruppe
  • Gerne trænerlicens, men det er ikke et ultimativt krav.

Du kan forvente:

  • Omkostningsgodtgørelse efter kvalifikationer og klubbens politik
  • Træner-tøjpakke
  • Mulighed for relevante DBU-uddannelser

 

Lyder dette interessant for dig, så tøv ikke med at skrive en kort, motiveret ansøgning – meget gerne med overvejelser om dine tanker om opgaven og overvejelser om godtgørelse. Alt dette kan sendes til Morten Borregaard på mail formand@aalborgchang.dk. Ved spørgsmål kan samme mail bruges, eller der kan ringes på tlf. 29450546.

 
Deadline for ansøgning er 1. november 2022. Der afholdes samtaler løbende og vi forventer at have en træner på plads inden december.

Luk